Vejl. pris pr. flaske 279,95

Domaine Anita Moulin à Vent, Cæur de Vigneronne 2018

Domaine Anita Moulin à Vent, Cæur de Vigneronne 2018

Antal

Pris159,95kr.

Beskrivelse

J

"93-94 point. Dufter virkelig godt... smager også vildt godt" Houlberg

Jep, anmelderne er helt på toppen over denne vin... Med 94 point til både årgang 2016 og 2017 kaster også Wine Enthusiast sin kærlighed på denne grandiøse Moulin à Vent.

Set over samme toårsperiode er Anita Kuhnels magiske flagskib faktisk den bedste af mere end 50 anmeldte Moulin-à-Vent-rødvine. Så bli’r Beaujolais ikke større!

Navnet Cœur de Vigneronne (vinmagerindens hjertebarn) hentyder både til vinens særstatus af flagskib og til dens omsorgskrævende, 16 mdr. lange kældermodning.

Smagenote

Mørk og tæt i glasset. Næsen er lige så dyb og gådefuldt dragende… koncentreret hindbær, blåbær, sorte kirsebær, røget mineralitet samt strejf af mokka og lakrids. Der er storhed i vente! I munden bragende frugtintens og super-sofistikeret. Eftersmagen er lang og flot nuanceret med lækkert tanninbid og komplekse strejf af knust granit, peber, tobak og kakao. Storslået allerede, men kan gemmes +10 år fra høståret.   

Anmeldelser af Domaine Anita Moulin à Vent Cœur de Vigneronne 2018

93-94/100 Houlberg
"5,5 ud af 7 Thumbs Up. Det dufter virkelig godt … klart bondsk og maskulin Beaujolais, arketypisk Moulin-à-Vent med masser af maling, æter, blomster, blæk, blåbær, banan, sorte kirsebær, nelliker, tørt træ, sød tobak, kakaopulver … lidt af en rodebunke, men på den herligste vis, for jeg elsker pærevælling, båndsalat og charmerende uorden. Det kaldes også sjæl og charme … hvem elsker ikke det? Det smager også vildt godt … smagen faktisk mere elegant end duften. Der er engelsk lakrids, blød, sød, mørk og tæt med kirsebær, blommer, vanilje, sødkrydret og med en utrolig balance."

Nyd den til peberbøf, fransk charcuteri, lyst kød, andeconfit , svamperetter og ost. Servér ved 14-17°C

Cœur de Vigneronne 2018 er fremstillet på 100% Gamay. Druerne selekteres manuelt fra næsten 50 år gamle buskvine på den granitholdige enkeltmark Les Caves, der skråner gunstigt mod øst og sydøst i berømte Moulin-à-Vent.

Vinen er lavet med 20% hele klaser og 80% afstilkede druer. Under den 14 dage lange gæring foretages pigeage som i Bourgogne. Skånsom presning. Vinen modner først 11 mdr. på 4 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade og afslutningsvist 5 måneder på flaske før frigivelse. Det giver en stor og frugtkoncentreret Beaujolais med komplekse, "burgundiske" strejf af krydderi fra fadmodningen.

Franske Anita Kuhnel er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin. Hendes første store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt. I 1996 bliver hun gift med André Kuhnel, hvis familie har været vinbønder i Morgon siden 1943. Og siden har Anita trampet druer fremfor pedaler.

Anita har kastet sig over vindyrkningen med samme passion og ambition, som bragte hende på det franske VM-hold i cykling. I 2015 gik hun solo og etablerede sit eget vinhus, Domaine Anita, der er beliggende mellem Chénas og Moulin à Vent.

Her forfølger Anita med nærmest uudtømmelig energi sin vision om at skabe terroir-drevne rødvine af allerfineste kvalitet. Domaine Anita høster druer fra 18 hektar, der består af egne og forpagtede marker i prestigiøse Cru’er som Moulin à Vent, Morgon, Chénas og Fleurie.

Anita råder over jordparceller på nogle af de mest prestigiøse lieux-dits i Beaujolais: ”Les Caves” og ”Rochelle” i Moulin à Vent, ”Moriers” og ” ”Poncié” i Fleurie samt ”Chateau-Gaillard” i Morgon og ”Les Brureaux” i Chénas. Markerne er velsignet med 40 til over 100 år gamle buskvine, hvis dybe rødder og høje beplantningstæthed giver få og små druer med et enormt kvalitetspotentiale, der fremmes yderligere ved grøn høst. Af de selekterede topdruer skaber Anita sin serie af dybt autentiske og flot anmeldte enkeltmarksvine.

I vinkælderen har Anita prominent hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor bidrager således med et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.  

Alle vine gærer frugtbevarende ved 20-25C° for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.