Vejl. pris pr. flaske 199,00

Buissonnier  Givry Blanc 2016  Côte Chalonnaise, Bourgogne

Buissonnier Givry Blanc 2016 Côte Chalonnaise, Bourgogne

Antal

Pris99,-kr.

Beskrivelse

Denne Givry er hvid bourgogne fra Côte Chalonnaise i den sydlige, mere betalbare del af distriktet.

Netop Givry er faktisk mest kendt for rødvinene på pinot noir, men på øst-sydøstligt eksponerede parceller med en særligt kalkrig jordbund kvitterer chardonnay-druerne med vine, der udviser en rank, mineralsk karakter.

Vignerons de Buxy er en stor spiller i Côte Chalonnaise, der med det rigtige udstyr og fejlfri vinifikation har gæret og lagret vinen på rustrit stål og ramt en stil, som på fin vis udtrykker områdets klassiske karakteristika: finesse og elegance.

Buissonnier Givry Blanc er en knastør, frisk og rank vin med let fylde og aromaer af citrus og fine mineralske toner samt en fin sprød syre i det rette toneleje.

Vi anbefaler at nyde vinen serveret ved 8-11°, hvor mange afskygninger af fisk, kylling eller bastante salater vil passe godt til vinens mineralske udtryk.