Vejl. pris pr. flaske 799,00

Chambolle-Musigny, Maison Albert Bichot, Beaune, Frankrig

Chambolle-Musigny, Maison Albert Bichot, Beaune, Frankrig

Antal

Pris499,-kr.

Beskrivelse

Vinen besidder delikate aromaer af kirsebær, samt diskrete
noter af roser og violer. Det er en meget blød vin, som har en
velafbalanceret struktur, fine runde tanniner, samt en lækker
frugtrig og feminin intensitet.
Vinen kan anbefales til kalvekød, fuglevildt og ost.

 

Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot
i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation
i form af Alberic Bichot, der driver firmaet, som har til huse
i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker
overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogneeksportører.
Endvidere ejer Bichot de fire højt respekterede
Domainer: Domaine Long-Depaquit i Chablis, Domaine Adélie
i Mercurey, Domaine du Clos Frantin i Nuits-Saint-Georges og
Domaine du Pavillon i Pommard.
Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået
et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag
varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen
omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket
og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune
har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i
fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune,
Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen
på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i
Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af
verden.
Den lille kommune Chambolle-Musigny er beliggende i hjertet
af Côte de Nuits, imellem Vougeot og Morey-Saint-Denis.
Chambolle-Musigny er den kommune i Bourgogne, hvorfra der
fremstilles de mest elegante og feminine røde vine. For mens
Gevrey Chambertin kommunen står for Bourgogne’s mest
maskuline vine, så står Chambolle for det mest feminine udtryk.
Og det til trods for at de to kommuner kun ligger et par kilometer
fra hinanden.