Beskrivelse
Prosper Maufoux Clos Vougeot Grand Cru 2011
Verdensklasse Pinot Noir fra allerøverste hylde i Bourgogne!
Vinen er skabt på druer fra det exceptionelle terroir på den berømte og muromkransede Grand Cru-mark, Clos de Veugeot. Naboerne her hedder blandt andet Le Musigny, Les Amoureuses og Grands Eschézeaux. Så bliver det ikke meget mere luksuriøst.
Med knap 11 års modning i producentens kølige bourgogne-kældre, begynder denne vin så småt at brede sit enorme Grand Cru potentiale ud. Himmelsk vin!
I glasset står vinen med en smuk kirsebærrød farve, der i kanten viser lette, modne nuancer. Næsen efterlader ingen tvivl… Her er Grand Cru for alle pengene. Slyng vinen i glasset og mærk den svævende elegante bouquet af jordbærsaft, mørke kirsebær og rosenblade, som følges på vej af bourgogne-typiske noter af skovbund og svampe. Fadkrydrede noter af lakrids, nellike, kanel og mokka giver sig også til kende i den utrolige duft. Smagen leverer alt det som duften har stillet en i udsigt. Blommer og kirsebær danser lystigt rundt i munden med urter, røg og vanilje. Grand Cru-oplevelsen klinger af med silkefine tanniner og en varmende fornemmelse af fadkrydderi fra de fine franske egetræsfade. Drikkeklar nu, men kan gemmes +15 år fra høståret.
Anmeldelser Prosper Maufoux Clos Vougeot Grand Cru
4,6 stjerner Vivino
(12 bedømmelser – 22/2 2022)
”Good producer”
(Robert Parker)
Server denne verdensklasse-vin til grillet laks og tun, fjerkræ, snegle, fuglevildt, andebryst, rørt tatar og kalvekød. Den går også godt til lette rødbede-, kål- og svamperetter. Server ved 14-17°C
Vinen er fremstillet af 100% Pinot Noir fra Frankrigs vel nok mest berømte, muromkransende vinmark, Grand Cru Clos Vougeot. Jordbunden, der består af store mængder ler og kalk, giver Pinot Noir vine i en stil, der ofte kan sammenlignes med de meget parfumerede vine fra Vosne-Romanée.
Ved ankomst til vineriet sorteres druerne grundigt og afstilkes nøjsomt uden at knus dem. Herefter føres druerne, på transportbånd, til gæringstanken, hvor 4-5 dages koldmacerering giver ekstra farve og frugt fra drueskallerne. Drueskallerne nedstemples dagligt i mosten, både under og efter gæringen, hvilket trækker fine tanniner og smag ud. Vinen modner færdig i 14 måneder på 100% nye, let ristede, 228 liters egetræsfade, heraf 40% helt nye.
Om Prosper Maufoux
Her får du hemmeligheden bag noget af Bourgognes bedste value! Prosper Maufoux fremstiller deres vine i tæt samarbejde med stjerne-winemakeren, Nadine Gublin – Frankrigs første kvindelige Winemaker of The Year i Revue des Vins de France”.
Nadine Gublin står også i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun laver nogle af Bourgognes største vine til mange, tusinde kroner.
Prosper Maufoux fremstiller i dag en imponerende portefølje af vine fra hele Bourgogne. Lige fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.