Fantini - Cinque Autoctoni Edizione 19 er Fantinis flagskib, og et brag af en utraditionel frugtbombe. Farnese er Abruzzos ABSOLUT bedste og mest berømte producent, og top-brandet fra Farnese hedder Fantini.

Målet med Fantini - Cinque Autoctoni Edizione har ikke været at lave "en god traditionel vin, som farfar lavede den". Nej, målet har været at lave den bedste vin overhovedet muligt, uanset hvilke druer, der bruges. Derfor er druesammensætningen utraditionel, da Farnese har fundet de absolut bedste vinmarker forskellige steder i Italien.

Resultatet er en kraftig, bredskuldret og ekstremt velsmagende vin - og anmeldelserne taler for sig selv. Her er overdådige sorte bær, kakao og lakrids i både smag og duft. Masser af bløde tanniner. Et kæmpehit både som meditationsvin eller et godt glas til rødt kød med delikat tilbehør. Server den ved 16 -18 grader i store glas.

Om vingården og filosofien bag vinen

Fra at være et spændende projekt, er Edizione blevet et af Italiens største brands, og selv den enorme producent Farnese har svært ved at følge med efterspørgslen. Det er nemlig kun meget få marker i hhv. Abruzzo og Puglia, der producerer druer kraftige nok til så store vine.

Kombinationen af struktur og elegance fra de mellemitalienske druer samt den enorme modenhed fra de syditalienske druer er helt unik, og har tilladt Edizione at hamle op med vine, der koster både 3, 4 og 5 gange så meget!

Druerne, der fandt vej gennem nåleøjet, er disse fem: Malvasia Nera, Montepulciano, Negroamaro, Primitivo, Sangiovese. De fem druesorter er nævnt i vinens navn som "Cinque Autoctoni".

Når det kommer til årgang, er det også værd at bemærke følgende: Fantini - Cinque Autoctoni Edizione 19 er officielt frigivet uden årgang, men druerne er fra den solrige årgang 2017. Grunden til dette er, at man ønskede at lave den suverænt bedste vin muligt. Og det skulle være uden at skulle tage hensyn til, hvilken årgang druerne stammer fra. Derfor frigives den i udgaver (edizione) og ikke årgange.

Anmelderne siger...

Flaskehalsen: "Hver især er det kraftfulde power-druer, men de fungerer godt i sammenhæng. Man får aldrig fornemmelsen af, at det er power gange fem – men derimod at druerne supplerer hinanden med både kraft, fylde, friskhed og krydderi. Det er mørkt og markant, og det er en vin i den absolut tungere ende af smagsspektret, men der er balance, og det giver et flot helhedsbillede." (18)