Rudi Rüttger Neuleininger Feuermännchen Riesling Spätlese trocken 2020

Rudi Rüttger Neuleininger Feuermännchen Riesling Spätlese trocken 2020

Antal

Pris59,95kr.

Beskrivelse

Rudi Rüttger Neuleininger Feuermännchen Riesling Spätlese trocken 2020

Grib chancen og gør et af årets bedste Riesling-køb…

Rudi Rüttger har fremtryllet denne frugteksplosion af en Riesling på topdruer fra hans egen enkeltmark, Neuleininger Feuermännchen.

Og årgang 2020 fortjener særlig opmærksomhed. For alt imens verden var lukket ned pga. Corona, nød de tyske vinbønder en fremragende årgang og det leverer Rudolph Rüttger i den grad beviset på her.

Denne vin er tør til trods for, at der står ”Spätlese” på flasken. Begrebet ”Spätlese” betyder ”senhøstede” og kan ofte være søde i stilen, mens denne udgave fra Rudi Rüttger er trocken (tør).

Vinen er smuk citrongul i glasset. I duften mødes du af den skønneste, rene duft af hybenrose, grønne æbler og lime, der elegant suppleres af eksotiske strejf af fersken, mango og honning. I munden er vinen tør og dejlig frisk med den pureste Riesling-frugt. Eftersmagen afsluttes på livlig manér med en vibrerende syre og saltet mineralitet! Vinen er drikkeklar ved frigivelse, men kan sagtens gemmes 4-6 år fra høståret.

Anmeldelser af Neuleininger Feuermännchen Riesling Spätlese trocken

90/100 Din Vin Guide  (årg. 2017)
"Citrus i næsen og en slank, stilren riesling i den tørre ende. Flot fylde... GODT KØB"

3,8 Vivino (06.01.21)

Vinen er oplagt at servere som aperitif, men er også fremragende som madvin. Prøv den til fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ, lyst kød samt mildt krydrede asiatiske retter. Nyd den lettere afkølet ved 9-11°C.

Denne vin fra Rudi Rüttger er produceret på 100% Riesling. Druerne høster Rudolph Rüttger fra sin egen kalkholdige enkeltmark, Neuleininger Feuermännchen. For at bevare en ren, druetypisk stil, kolmacererer vinen i 5 timer og gøres samtidig køligt ved 16°C på ståltank. Vinen er tør uden at være knastør – sukkerindholdet er 5,1 g/liter

Om Rudi Rüttger

I byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, finder vi det populære og historiske vinhus, hvor familien Rüttger har produceret vin siden 1643. Den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger står i dag i spidsen for huset. Han har uddannet sig til winemaker fra Klosterneuburg i Østrig og har også erfaring med at lave vin i Marlborough, New Zealand.

I dag råder Rudi Rüttger over 15 hektar vinmarker, der er fordelt på tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse terroirs ligger i ly for regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, der ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.

Familiehuset har et klart hovedfokus på Riesling-hvidvinene, der med særdeles kundevenlige priser og skyhøje ratings begejstrer både forbrugere og anmeldere. Vinene er lavet i en tør stil, men uden dog at være knastørre.

De producerer desuden et par herlige vine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen klart overgår al konkurrence fra Alsace.