Rudi Rüttger Weissburgunder trocken Pfalz 2021

Rudi Rüttger Weissburgunder trocken Pfalz 2021

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris69,-kr.

Beskrivelse

Rudi Rüttger Weissburgunder trocken Pfalz 2021

Vanvittigt meget Weissburgunder for pengene!

Pinot Blanc er navnet på druen udenfor Tyskland og du kan glæde dig til frisk og Chablis-lignende frugtighed i denne fortrinlige hvidvin fra Rudi Rüttger.

Alle druerne stammer fra Rudis fortryllende enkeltmark, Neileininger Feuermännchen, hvor de 40 år gamle druestokke leverer masser af elegance og finesse samt en snært af kalket mineralitet.

Et fremragende alternativ til Chablis og ikke mindst langt venligere mod pengepungen!

Vinen står krystalklart i glasset med ungdommelige, grønne reflekser. Frisk og frejdig næse med en skøn aromatisk duft, der domineres af hvide blomster, grønne æbler, pære, lime, stikkelsbær og modne ferskner. I munden er vinen slubrende frisk og herligt cremet med masser af flotte frugtnuancer kombineret med en dejlig kalket undertone. Citrusfrisk og mundrensende finish. Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.

Vinen går godt til grønne salater, fisk og skaldyr, fjerkræ, asparges og cremede oste. Vinen vil også fungere glimrende som aperitif. Nyd vinen køligt ved omkring 8-12°C.

Rudi Rüttger Weissburgunder trocken Pfalz 2020 er produceret på 100% Weissburgunder (Pinot Blanc). Rudi Rüttger høster alle druerne fra hans enkeltmark, Neuleininger Feuermännchen, der ligger placeret i det nordlige Pfalz. I vineriet fremelsker Rudi en frisk og druetypisk stil ed at gære vinen køligt ved 16 grader på ståltank. Ved aftapning har vinen et restsukkerindhold på 6,1 gram pr. liter. Vinn er tør.  

Om Rudi Rüttger

I byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, finder vi det populære og historiske vinhus, hvor familien Rüttger har produceret vin siden 1643. Den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger står i dag i spidsen for huset. Han har uddannet sig til winemaker fra Klosterneuburg i Østrig og har også erfaring med at lave vin i Marlborough, New Zealand.

I dag råder Rudi Rüttger over 15 hektar vinmarker, der er fordelt på tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse terroirs ligger i ly for regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, der ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.

Familiehuset har et klart hovedfokus på Riesling-hvidvinene, der med særdeles kundevenlige priser og skyhøje ratings begejstrer både forbrugere og anmeldere. Vinene er lavet i en tør stil, men uden dog at være knastørre.

De producerer desuden et par herlige vine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen klart overgår al konkurrence fra Alsace.

Man må heller ikke snyde sig selv for deres vidunderlige og flot anmeldte vine på Sauvignon Blanc og Pinot Noir (Spätburgunder), som trods skarpe priser sagtens kan måle sig med seriøse eksempler fra inspirationskilden New Zealand.

Sidst men ikke mindst. Hvis du elsker de lidt sødere vine, så er det et must at prøve Rüttgers halvtørre Riesling ”Le Tendre” og den lidt sødere og mere aromatiske Scheurebe, der ofte beskrives som Tysklands svar på Sauvignon Blanc.

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: