Zeni Bardolino Classico Chiaretto Rosé , Italien

Zeni Bardolino Classico Chiaretto Rosé , Italien

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris69,95kr.

Beskrivelse

Zeni Bardolino Rosé Chiaretto Classico 2021

 

Man skal ikke lade sig narre af den ekstremt venlige pris – topproducenten Zeni laver seriøs rosé med rislende lækker frugtkoncentration. Fremstillet på håndplukkede druer på Gardasøens østlige bred, der er direkte nabo til Valpolicella, hvor Zeni fremstiller deres forrygende Amarone-vine.

Faktisk er druesorterne præcis de samme i Amaronen som dem du kan opleve i denne formidable rosé!

I glasset står vinen elegant og laksefarvet. Henrivende næse, der åbner med florale strejf af violer og rosenblade inden perfekt modne jordbær, hindbær og kirsebær stjæler opmærksomheden. Bag den charmerende frugt gemmer sig også pikante strejf af middelhavskrydderier. På tungen er rosévinen sprød og læskende med en lang eftersmag af nyplukkede hindbær og jordbær. Mums! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.

Den frugtsaftige rosé går supergodt til grønne salater, kylling, pasta, lette tapas samt fisk og skaldyr.  Nyd roséen lettere afkølet ved 6-10°C.

Zeni Bardolino Rosé Chiaretto Classico 2021 er produceret på 50% Corvina, 40% Rondinella og 10% Molinara. Faktisk er drueblendet det samme som Zeni bruger i deres Amarone. Når de friske druer ankommer til vineriet bliver de presset og udblødt i 12-36 timer, som er med til at give vinen sin smukke laksefarve. Herefter gærer vinen køligt og frugtbevarende på ståltank.

Om Cantina Zeni

Cantina Zeni ligger fantastisk placeret i de høje bakker ved Gardasøen, hvorfra udsigten er bjergtagende. Stedet har været familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870.

I dag drives vineriet af de tre søskende Fausto, Elena og Federica Zeni. Med stor entusiasme står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.

Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: