Royal Oporto Colheita Port 2011

Royal Oporto Colheita Port 2011

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris229,-kr.

Beskrivelse

Royal Oporto Colheita 2011

 

"94 point. Selv dem, som ikke kan lide portvin, vil synes dette er rasende godt"  - Houlberg
"93 point. Portvin er verdensklasse! Denne Royal Oporto har fået et godt årtis kærlighed, som bestemt har tjent den godt... super lækker" - Mad & Monopolet
"93 point. Det er en fornøjelse at opleve." - Winewherever
"4,6 stjerner " - Vivino 

 

Colheita-kongen over dem alle. Royal Oporto leverer med et massegennemsnit på 4,4 ud af 5 Vivino-stjerner markedets stærkeste Colheita-køb. Normalvis skal man have mindst hoste op med 500 kroner eller derover for at matche kvaliteten i denne flaske.

Colheita er fremstillet på druer fra en enkelt årgang og modnes herefter i egetræsfade, hvor den udvikler sin dybe og komplekse smag af tørrede frugter, karamel og nødde.

Minimumskravet er 7 års fadlagring, men Royal Oporto giver den over 10 år, hvorefter den aftappes og frigives så frisk som muligt. Årsagen til den ekstremt høje kvalitet skal findes i vinmarken, hvor Royal Oporto høster deres druer fra op til 100 år gamle, præ-phylloxera vinstokke.

Portvinen leveres i elegante gaveæsker!

Nyskænket fra den elegante flaske sejler Colheta’en rundt med smuk gyldenbrun farve. Henrivende næse med alt, hvad man forventer af stor Colheita. Sultana-rosiner, tørrede figner, vanilje og saltkaramel blander sig med dybe noter af tobak, tørrede blomster og valnødder. Smooth og kompleks i munden med en skøn varmende frugtsødme, der balanceres perfekt af en underliggende syre. I den lange finish kommer et lille pift saltet mineralitet, der indgår i vidunderligt samspil med generøse mængder frugt og delikate krydderier fra fadet. Mums!

Anmeldelser af Royal Oporto Colheita Port 2011

94/100 Houlberg
"Smuk i flaske og glas med sin rav- eller lyse teaktræsfarve og duften følger nærmest farve med en lys modenhed suppleret af en klar note fra hasselnødder og valnødder, karamel, tobak, en frugt med tørret abrikos, blommer, figner, dadler samt tørrede blomster, en smule appelsinskal ... meget dragende. Og det er ikke det bedste, for smagen er nærmest bedre end duften, som jeg får virkelig styret min lyst til lækker nektarvæske. Vinen har så smuk en balance mellem masser af sødme, alkoholvarme, tørret frugt og nødder. Det er netop voksenslik og selv dem, som ikke kan lide portvin, vil synes dette er rasende godt ... og det er det ... altså rasende godt. 94 point siger Houlberg og slikker sig om munden.

93/100 Mad & Monopolet
"En gang troede jeg, portvin var noget, som stod og samlede støv i et vitrineskab, og som blev hevet frem ved særlige lejligheder - nu ved jeg bedre. Portvin er verdensklasse! Denne Royal Oporto har fået et godt årtis kærlighed, som bestemt har tjent den godt. I næsen har den vanilje, creme brulee, karamel, tørret frugt og masser af sødme. I munden er den cremet, smooth, let krydret sødmefuld, varm og super lækker. "
(vurderet ved en tilbudspris på kr. 249,95)

93/100 Winewherever, Rasmus Christensen
”Portvinene fra Royal Oporto er generelt kraftfulde, mørke og med et voluminøst udtryk, og denne Colheita er ingen undtagelse. Den har en stor fylde, frugtrigdom, tanniner og smag af kandiseret appelsinskal, julekrydderier, saltkaramel og pibetobak. Smagen bliver ved med at udvikle sig i munden med dybde og kompleksitet. Det er en fornøjelse at opleve. Drik mere portvin!”

92/100 Vinhulen
"Lys brun over i rav. Duften rummer abrikos i den mere friske frugtstil, krydderi, tobaksblade, hasselnød og let træ. Charmen i duften markeres gennem den meget friske approach – minimum af alder. Smagen rummer abrikos, hasselnød, krydderi, tobak og træ, og så fornemmes en let note af karamel. Intens og tæt i smagen med flot afbalanceret struktur."

4,6 stjerner Vivino  (1341 ratings, set over alle årgange. 29/04/22)

Portvinen fra Royal Oporto er helt genial som meditationsglas. Derudover går den godt til desserter med nødder og karamel, chokolade, karamel, tørret frugt, nødder og modne oste. Nydes ved 14-16°C.

Colheita’en er produceret på et blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca. Der anvendes kun de allerbedste druer, som høstes fra Royal Oportos ældste vinstokke. 11-12 år modning på udvalgte egetræsfade giver portvinen det helt rette niveau af koncentration og fadkompleksitet. Aftappet 2021/2022.

Om Royal Oporto (Real Companhia Velha)

I 1756 grundlægges Real Companhia Velha, der igennem mere end 260 år har opbygget et verdensberømt brand gennem produktionen af deres forbilledlige portvine. Royal Oporto er et søsterbrand og en flagskibsserie af prestige-portvine, der udmærker sig ved sine forrygende Colheita’er og modne Tawny’er. I alt råder Real Companhia Velha over mere end 750 hektar vinmarker, mange af dem ”Grade A” med op til 100 år gamle præ-phylloxera vinstokke. Der er ingen tvivl om, at den historiske producent hører til blandt den absolutte portvinselite.

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: