Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2021

Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2021

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris99,95kr.

Beskrivelse

Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2021

Er du til cremet, stor Chardonnay fra Bourgogne?

Så kan du godt finde proptrækkeren frem, for nu er Prosper Maufoux’ dugfriske årgang 2021 landet med topanmeldelser på helt op til 93 points fra Winewherever.

Vi befinder os i Mâcon-Villages, i det sydlige Bourgogne, lige op ad det berømte Pouilly-Fuissé. Området er kendt for at levere stor, hvid Bourgogne, men til meget færre penge end i det dyre Cote d’or.

Topanmeldt, blød og delikat Bourgogne burde koste det dobbelte…

Smuk og klar citrongul i glasset med grønne nuancer. Næsen er pirrende frisk med indsmigrende frugtnuancer af grønne æbler, pære, citron, honningmelon og fersken. Slyng vinen i glasset og du får saltet mineralitet, friske mandler og noter af ristet brød. I munden smyr vinen sig om tungen med delikat, Chardonnay-blød frugt. Imponerende renhed og detaljerigdom! Du belønnes med en lang og harmonisk finish, hvor den forfriskende mineralitet straks giver lyst til en slurk mere… Skål! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.    

Anmeldelser af Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2021

93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Et vidnesbyrd om det lidt varmere klima, der findes i den sydlige del af Bourgogne. Chardonnay der optræder med masser af frugtfylde og modne frugtnoter. Den har en powerfuld syre, der holder godt sammen på det hele. Og specielt den smule tanniner, der også fornemmes, giver vinen en spændende kant. I det hele taget en kraftfuld og velafstemt vin, der klarer sig endnu bedre end foregående år."
(vurderet ved en tilbudspris på kr. 179,95)

92/100 Mad & Monopolet
"Den sydlige del af Bourgogne hedder Mâcon, og derfra kommer noget ustyrligt lækkert vin, hvis du spørger mig. Nogle af dem stikker lidt af, når det kommer til fad og kan blive nogle tunge bamser, hvor fadet tager helt over. Heldigvis har denne balance... En hvidvin, som både har fylde og krop uden, at det tager over. Det er en skøn hvid Bourgogne, hvor du får masser af vin for pengene."
(vurderet ved en tilbudspris på kr. 179,95)

”Good Producer” – Robert Parker om Prosper Maufoux

Vinen er dejlig som aperitif og en god ledsager til dampede fisk og skaldyr, sushi, salater, fjerkræ, grøntsagsretter og milde oste. Nydes ved 10-12°C

Prosper Maufoux Mâcon-Villages 2021 er fremstillet på 100% Chardonnay fra Macon-kommunen Igé. Bemærk, at vinen er fremstillet i frisk og læskende frugtren stil – helt fri for ny eg. Vinen har modnet i flere måneder i kontakt med de fine gærrester, hvilket giver vinen en herlig, cremet tekstur.

Om Prosper Maufoux

Her får du hemmeligheden bag noget af Bourgognes bedste value! Prosper Maufoux fremstiller deres vine i tæt samarbejde med stjerne-winemakeren, Nadine Gublin – Frankrigs første kvindelige Winemaker of The Year i Revue des Vins de France”.
Nadine Gublin står også i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun laver nogle af Bourgognes største vine til mange, tusinde kroner.

Prosper Maufoux fremstiller i dag en imponerende portefølje af vine fra hele Bourgogne. Lige fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord.

 

 

 

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: