Vejl. pris 219,95

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2023, Loire Frankrig

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2023, Loire Frankrig

Antal

Pris149,-kr.

Beskrivelse

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2023

"95-96 point. Er du klar til at smage på noget helt særligt og en kæmpe personlig favorit? ... Den mineralske karakter, der er så typisk for kalkstensjord, tilføjer en ekstra dybde, og vinen bliver kun bedre med tid." - Vin For Kvinder 

“94 point. Det er vidunderligt friskt, og alligevel er det komplekst og spændende at gå på opdagelse i ... Patrice Moreux kan noget helt særligt, når det kommer til Sancerre, og år efter år bliver jeg begejstret over vinene herfra." – Flaskehalsen

Ny årgang Loire-lækkerier fra topproducenten, Patrice Moreux. Anmelderne står i kø hvert år for at rose husets sitrende friske og aromatiske Sancerre og den nye årgang 2023 scorer helt op til 96 point ved Vin For Kvinder.

Patrice Moreux er biodynamisk-inspireret i sin dyrkning af markerne og fra 30 år gamle, lavtydende vinstokke, fremstiller han magisk Sancerre med masser af cremet frugtpower og et læskende mineralsk aftryk.  

I glasset står den dugfriske Sancerre 2023 smukt med en krystalklar citrusfarve, der i kanten har små grønlige strejf. I næsen er vinen ungdommeligt frisk og forfører straks hele sanseapparatet med aromaer af hyldeblomst, friskskårne grønne æbler, saltet grapefrugt og hvid fersken, der får følgeskab af nyslået græs, solbærbusk og en skøn, kalket mineralitet. På tungen er vinen cremet og folder sig ud med en dejlig frugtintensitet og frisk mineralitet som baggrund. En suveræn Sancerre, der rummer et kæmpe gastronomisk potentiale! Drik nu, eller gem 4-7 år fra høståret.

Den dejlige Sancerre går godt til retter med fisk og skaldyr samt kylling, svinekoteletter, salater og cremede oste. Nydes lettere afkølet ved 8-12°C

Anmeldelser af Patrice Moreux Sancerre Blanc 2023

95-96/100 Vin For Kvinder
"Er du klar til at smage på noget helt særligt og en kæmpe personlig favorit? Sancerre-vine fra Loire-dalen er bredt anerkendt som nogle af de bedste Sauvignon Blanc-vine i verden! Og et virkelig smukt sted, som jeg besøgte i sommer med min familie - dér skal vi hen igen. Hvad gør denne vin så speciel? Moreux’ Sancerre er kendt for sin cremede tekstur og skarpe mineralitet – men hvad betyder det? Når vi taler om en cremet vin, betyder det, at den føles blød og glat på tungen, næsten som fløjl. Mineraliteten giver en frisk, nærmest sprød smag, der minder om en salt havbrise. Smagen i glasset? Du bliver mødt af friske noter af citrus, hyldeblomst, sprøde grønne æbler, og en smule saltet grapefrugt og hvide ferskner. Den mineralske karakter, der er så typisk for kalkstensjord, tilføjer en ekstra dybde, og vinen bliver kun bedre med tid. Jeg nød den i skønt selskab sammen med en hjemmelavet simpel tapas."

94/100 Flaskehalsen
”MOREUX GENANTÆNDER SANCERRE-GNISTEN… Er jeg egentlig så vild med Sancerre, som jeg bilder mig ind? Det bliver jeg nogle gange i tvivl om, når jeg smager den store variation i vinene derfra. Men noget, der stort set er sikkert hvert år er, at jeg får genoplivet min kærlighed til området, når jeg smager Patrice Moreux-versionen af, hvordan Sauvignon Blanc-druen skal smage i Sancerre. Det er vidunderligt friskt, og alligevel er det komplekst og spændende at gå på opdagelse. Der er dybde, frugt og finesse, men der er også plads til alle de friske noter, der hører sig til for en Sauvignon Blanc. Patrice Moreux kan noget helt særligt, når det kommer til Sancerre, og år efter år bliver jeg begejstret over vinene herfra. Så lækre, så nuancerede og så friske. Normalpris kr. 219,95, Set til kr. 149,95 |  Supervin”

93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Stilistisk pragteksempel på Sancerre. Nedtonet aromatik og frembragt mineralitet. Sprøde grønne æbler, hvide blomster og hvid te med en kalket mineralitet i halen. Flot balance og betagende friskhed."

93/100 Mad & Monopolet
"Mageløs Sancerre! Skønneste duft af saltet citron, grape, friske æbler, hvid melon, stikkelsbær og græs. I munden står den helt skarpt med masser af frugtfylde, syre som næsten skærer igennem frugten og en let mineralsk afslutning - ren elektricitet! 1 stk 219,95 / BEDSTE PRIS pr. stk. v/ 6 fl. 149,95"        

92/100 Vinbladet
"Virkelig god. Stadig ung, aromatisk duft, fersken, citrus, fin krydret tone. Frisk, let cremet smag, fyldig med cremet, mineralsk eftersmag med fin syre. 92"

92/100 Houlberg
"Allerede når du dufter til proppen, så kan du mærke friskheden ... mest hyld, stikkelsbær, grønne umodne æbler ... ikke vild Sauvignon Blanc, men bestemt arketypisk ren og stringent suppleret med grøn peber, solbærblade og så alligevel en lille tropisk frugtsødme, der giver vinen en smule rundhed. I munden er det også en livlig og frisk vin ... mangler sgu næsten bare lige en lækker fiskeret dertil. Vinen har denne lækre, klare, fine samt rene syre, der kommer med masser af grønne æbler, citroner, grape og umodne ferskner samt kridtet og kalket mineralitet. Det smager bragende godt og man bliver bare mere og mere til Sancerre vine, når men smager denne vin, så 92 point. Forhandles af Supervin , hvor en flaske koster 219,95 kr., men kan fås til 149,95 kr. ved køb af 6 flasker."

Patrice Moreaux Sancerre 2023 er produceret på 100% Sauvignon Blanc. Druerne høstes fra 30 år gamle vinstokke på udvalgte Sancerre-terroirs i Chavignol og Crézancy. Kombinationen af ler og kalkholdig jordbund med det kølige, kontinentale klima giver en Sauvignon Blanc med vidunderlige finesse og unik kalket mineralitet. Druerne presses skånsomt i ”pneumatisk” blærepresse. Mosten spontangærer temperaturstyret på cementtank, og vinen aftappes efter flere måneders bærmekontakt.

Om producenten

Vinhuset Patrice Moreux har en lang og stolt tradition bag sig. I hele 12 generationer har de to familier, Corty og Moreux, produceret vin. Da Jeannine Corty and Raymond Moreaux giftede sig i 1955, modtog de en 4,5 hektar stor parcel af marken ”La Loge aux Moines” i bryllupsgave.
Sønnen Patrice blev inspirationskilde til navnet på domainet, der i 1979 skiftede navn til Patrice Moreux.

I løbet af de seneste par år har de internationale vinanmeldere fået øjnene op for Patrice Moreuxs vine, der har høstet adskillige +90 ratings fra Wine Spectator og Wine Enthusiast.

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: