Vejl. pris 399,-

Rolland & Galarreta Finca Rosalejo Eldoze Single Vineyard 2017

Rolland & Galarreta Finca Rosalejo Eldoze Single Vineyard 2017

Antal

Pris159,-kr.

Beskrivelse

Rolland & Galarreta Finca Rosalejo Eldoze Single Vineyard 2017

Spaniens bedste Syrah! Det var konklusionen, da Concurso Civas lavede en stortest med hele 5000 vine for et par år tilbage. Eldoze er ganske enkelt magisk Syrah, der er skabt af selveste Michel Rolland.

Michel Rolland fra Pomerol er Frankrigs største vinmager. Nede i Spanien har 100-point-stjernen fundet et øde terroir, Finca Rosalejo, hvor jordbunden er rød og rustholdig præcis som på Michels egen hjemmebane i Pomerol. Resultatet er Eldoze.

Smooth og kødfuld med lækker trøffelkompleksitet og delikate fadkrydderier fra 15 måneders modning på franske egetræsfade. Wow.

Eldoze har en dyb kirsebærrød kerne med violette antydninger i kanten. Syrah-druens karakteristiske duftnoter træder frem fra første færd med knuste violer, peber, vilde hindbær, sorte kirsebær og brombær, der er elegant understøttet af røget kød og lakrids samt appetitvækkende nuancer af bitter chokolade, kaffe og vanilje fra fadlagringen. Smagen er fyldig med lækker kødfuld Syrah-frugt, der på sin egen unikke måde balancerer mellem kølig nordrhône og solmoden Barossa Shiraz. Eldoze 2017 har en imponerende lang eftersmag, der afrundes med silkebløde tanniner, knust peber og velintegreret fadkrydderi... Spansk Syrah i indiskutabel verdensklasse. Nyd den nu, eller gem den i +10 år fra høståret.

Anmeldelser af Rolland & Galarreta Finca Rosalejo Eldoze Single Vineyard 2017

94/100 Flaskehalsen
"Det er ikke hverdagskost at finde en ren Syrah fra Spanien. Men Eldoze har med denne Suelo de Xisto Rojo skabt en vin, der har de typiske kendetegn for en varmt dyrket Surah. Blødhed, lækre frugter og masser af drikkevenlighed. Det er bestemt ikke typisk spansk, men det er til gengæld et flot eksempel på, at Spanien er mere varieret, end de fleste forestiller sig. Normalpris kr. 399,95 – Set til kr. 149,95"

93/100 Houlberg
"Dejlig mørk, kølig og intens frugt ... der er tobak, engelsk lakrids, røget kød, flæsk, røg, violer og en frugt med solbær og brombær. Der er også mørk chokolade, instant kaffepulver, Toms Orangegrene og på en måde, så virker den endda rimelig let i udtrykket. I munden er vinen intens, har masser af peber, men det bliver sgu aldrig en fed Syrah, for den har en vis lethed og en langt lysere frugt end forventet. Der er brombær, hindbær og ribs, mens syren har lidt citroner og bitter lemon. Tanninerne bliver aldrig vilde, men giver en smule tørhed ... men samlet lækkert bid og en noget anderledes spansk Syrah end jeg havde forventet. 93 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 229,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker."

93/100 Mad & Monopolet
”Normalt så ryger paraderne op, når jeg hører 100 % Syrah - det kan nemlig være en lidt voldsom oplevelse, heldigvis så er denne i balance - ingen “marmaladevin” her. I næsen har den helt sikkert sødmefulde noter, men der hviler også en kølig duft over den. Hindbær, solbær, espresso, mørk chokolade, røg, bacon og krogmodnet kød vælter op af glasset - hvis du kan vente, så kommer der langt flere nuancer efter lidt tid i glasset. I munden er den kraftig og fyldt med frugtfylde og blide tanniner.” (vurderet ved en tilbudspris på kr. 349,95)

93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Potensfuld Syrah fra højtbeliggende enkeltmark. Rustik i sit udtryk med krydrede noter, grovkornede tanniner og en syre med fart på. Trods alle de modne toner er der ikke skyggen af sød frugt, og det giver vinen en seriøsitet, der klæder den rigtig flot." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 349,95)

91/100 James Suckling
"Aromas of ripe blue fruit, violets, dried orange peel, sweet spices and wet earth.
Medium-to full-bodied with chalky tannins and juicy blue-fruit character on the palate. Balanced and delicious, with a lingering finish."

91/100 Guia Peñin

4,0 stjerner Vivino  (396 bedømmelser, set over alle årgange. 25/11/22)

Går fremragende til peber steaks, grill, gris, lam, vildt, kraftige gryderetter, tapas og modne oste. Nydes ved 16-18°C.

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: