Vejl. pris 129,95

Rudi Rüttger Spätburgunder Vom Kalkboden Pfalz 2023

Rudi Rüttger Spätburgunder Vom Kalkboden Pfalz 2023

Antal

Pris69,-kr.

Beskrivelse

Rudi Rüttger Spätburgunder Vom Kalkboden Pfalz 2023

 

"93 point. Super frisk og saftevandslæskende Pinot Noir ... En vin der er utrolig let at drikke, uden det på nogen måde bliver simpelt. Det her er bare super lækkert at drikke" -   WineWherever

Rudi Rüttger er kendt for at producere nogle af Tysklands bedste vine til prisen. Det i sådan en grad, at anmelderne nu er ved at blive bekymrede for, om Rudi tjener nok penge på hans vine...

SKYND DIG – jeg frygter at Rudi Rüttger taber penge på den tilbudspris, men jeg er nok bare naiv,” lød det fra en af Danmarks mest kendte anmeldere, René Langdahl, der samtidig kårede vinen som ”BEDSTE KØB” i en stortest af Spätburgundere.

Vom Kalkboden er en stærk kandidat til årets bedste Pinot Noir/Spätburgunder-køb.

I glasset lokker vinen med sin elegante kirsebærrøde farve. Imponerende næse med en overflod af røde og mørke bær, der straks vækker tørsten efter saftig Pinot… Skovjordbær, saftige kirsebær, blomstrende rose afløses af viol, røg, peber og skovbund. I munden er vinen silkeblød og giver prøver på årgangens fremragende smagsdybde og koncentration. Læskende finish med bløde tanniner og spændende nuancer af frugt, rød og en anelse lakrids. Spätburgunder i sin mest drikkevenlige udgave – særligt når prisen tages i betragtning! Drik nu, eller gem 5-7 år fra høståret.      

Anmeldelser af Rudi Rüttger Spätburgunder Vom Kalkboden Pfalz 2023

93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Super frisk og saftevandslæskende Pinot Noir. Som bedstemors hjemmelavet saftevand fra kolonihaven hvor både syrlige og modne røde bær skaber liv i drikken. En vin der er utrolig let at drikke, uden det på nogen måde bliver simpelt. Det her er bare super lækkert at drikke. 93P"

92/100 Mad & Monopolet
"Rudi laver virkelig lækker vin, og hans portefølje dækker ret bredt. Denne Vom Kalkboden kan købes for virkelig fornuftige penge, og er du glad for Pinot Noir, så får du her den tyske udgave, som spiller på alle tangenter. I næsen har den en dejlig, skøn duft af friske jordbær, tørrede blomster, peber, svampe, røg og vanilje. I munden er den elegant med blide tanniner og en elegant frugtfylde. Der hviler noget enkelt og stilfuldt over udtrykket i denne vin, som efter min mening placerer den højt på skalaen over vin i denne prisklasse. 129,95 - Bedste pris v/ 6 fl. 59,95"

91/100 Houlberg
"Duftmæssigt er det næsten arketypisk tysk Spätburgunder ... sådan med lidt sødlig og lidt grøn animalsk hestestald, elegant samt meget dyb og nærmest dekadent note, har en fabelagtig frugt, der både er frisk, lidt røget og rank med jordbær og tranebær, nogle blomster i form af roser og violer samt en jernagtig mineralitet. Smagen er lækker ... rund, blød, let sød og saftig, har også - som i næsen - godt med røg, sorte te-blade og kraftige tørrede rosenblade, en frugt med jordbær, tranebær samt lidt ribs, men egentlig på noget mørkere måde end lige forventet, for vinen har dybde, krop ... og så samtidigt et lyst sind. Rigtig fin Spätburgunder, der sgu sidder lige i skabet - eller hvor de nu sidder - og til prisen vildt interessant, så dermed 91 point.

Vinen er oplagt til hygge og kræver ikke nødvendigvis mad. Den kan dog sagtens give et løft til maden – nyd den til tun og laks, fjerkræ og lyst kød, fyldige salater, charcuteri, lette svamperetter og cremede oste. Serveres optimalt ved mellem 14-17°C

Rudi Rüttger Spätburgunder Vom Kalkboden er produceret på 100% Pinot Noir (kaldet Spätburgunder i Tyskland). Druerne høstes fra kølige terroirs omkring Neuleiningen i det nordlige Pfalz.
Rudi Rüttger har fremstillet en vin med fokus på den rene og charmerende stil med frugtbevarende gæring på ståltank. Mosten har macereret med drueskallerne i 10 dage for at trække farve og smagsdybde ud. Kun 10 % af vinen modner på egetræsfade, mens de øvrige 90 % ligger, frugtbevarende, på betontank.

Om Rudi Rüttger

I byen Neuleininger, i det allernordligste Pfalz, finder vi det populære og historiske vinhus, hvor familien Rüttger har produceret vin siden 1643. Den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger står i dag i spidsen for huset. Han har uddannet sig til winemaker fra Klosterneuburg i Østrig og har også erfaring med at lave vin i Marlborough, New Zealand.

I dag råder Rudi Rüttger over 15 hektar vinmarker, der er fordelt på tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse terroirs ligger i ly for regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, der ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.

Familiehuset har et klart hovedfokus på Riesling-hvidvinene, der med særdeles kundevenlige priser og skyhøje ratings begejstrer både forbrugere og anmeldere. Vinene er lavet i en tør stil, men uden dog at være knastørre.

De producerer desuden et par herlige vine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen klart overgår al konkurrence fra Alsace.

Man må heller ikke snyde sig selv for deres vidunderlige og flot anmeldte vine på Sauvignon Blanc og Pinot Noir (Spätburgunder), som trods skarpe priser sagtens kan måle sig med seriøse eksempler fra inspirationskilden New Zealand.

Sidst men ikke mindst. Hvis du elsker de lidt sødere vine, så er det et must at prøve Rüttgers halvtørre Riesling ”Le Tendre” og den lidt sødere og mere aromatiske Scheurebe, der ofte beskrives som Tysklands svar på Sauvignon Blanc.

 

 

 

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: