Muga El Andén de la Estación Crianza 2019, Rioja

Muga El Andén de la Estación Crianza 2019, Rioja

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris119,-kr.

Beskrivelse

Velkommen til Mugas første nye rødvin i 25 år - en blød og frugtbåren crianza med kæmpe drikkeglæde og massevis af muligheder!
Foran Mugas vinhus ved den gamle station i Aro holder et gammelt lokomotiv lastet med Muga-fade.
I gamle dage kørte toget herfra hele vejen til Bordeaux, og med El Andén de la Estación (platformen ved stationen) mindes Muga de dage, hvor vinkvaliteten i Frankrigs vin-mekka blev reddet af ung Rioja-vin. Sådan er det heldigvis ikke længere. Bordeaux kan klare sig selv, ung vin er atter hipt, og El Andén de la Estación rammer dermed direkte ned i tidens populære felt af drikkevenlige dråber, der stråler i gastronomisk selskab men også klarer sig forrygende i enerum.

Så hvad er hemmeligheden? Jo, den vildgærede Andén består af 65% Tempranillo og så hele 35% frugtig og saftspændt Garnacha, der på tungen udgør et blødere og mindre tanninholdigt makkerskab end Tempranillos normale Rioja-disciple. Derudover foregår vinens 14 måneders fadlagring på overvejende gamle, neutrale fade af fransk og centraleuropæisk herkomst. Dette er med til at afrunde oplevelsen af syre og tannin uden at stjæle fokus fra druernes primære frugtprofiler.

Ad den vej opstår en flot, transparent vin i det rubinrøde spektrum, der i næsen leverer kamp om opmærksomheden fra lige dele ribs, hindbær og syrlige kirsebær med flint og subtile krydderurter hvilkende bagved. Disse går igen i den middelfyldige og afrundede smag, hvor også milde noter af tobak melder sig i autentisk Muga-stil. Derudover fremstår både syre og tannin perfekt afrundet i selskab med et - for Rioja - sjældent touch af mineralitet.

Denne vin er dermed som skabt til tapas-bordets alsidige indslag af kød, ost og grønt i alskens grader af intensitet og frekvens. Herjemme kan vi desuden anbefale at nyde den til en go' gammel omgang flæskesteg, julede fjerkræ såvel som pizza og lasagne

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: