Maison Vaubourg Mâcon-Igé La Cra 2024, Bourgogne

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris99,-kr.

Beskrivelse

Fadlagret enkeltmarks-Bourgogne med 18 måneders kældermodning! Din pris er ubegribeligt lav…

”La Cra” er ikke bare endnu en mark i det sydlige Bourgogne. Det højtliggende, kalkrige terroir regnes blandt de mest interessante lieux-dits i hele Mâcon-Igé, og Chardonnay herfra kan prismæssigt sagtens bevæge sig langt op over 200 og 300 kroner flasken.

Maison Vaubourg 2024 er derfor noget af et særtilfælde. 100 % Chardonnay fra blot 4 hektar på enkeltmarken La Cra, gæret på klassiske 228-liters Bourgognefade med 25-30 % ny eg og efterfølgende modnet hele 18 måneder.

Og lad os lige dvæle to sekunder mere ved terroiret. ”La Cra” ligger nord for Pouilly-Fuissé på et højtliggende, let sydvendt plateau med store mængder kalksten i jorden. Kombinationen af moden Chardonnay-frugt, kalket friskhed og seriøs fadbehandling giver netop den stil, som får Mâconnais' bedste vine til at nærme sig langt dyrere hvid Bourgogne.

Den tidligere 2023-årgang blev revet væk og scorede helt op til 94 point. Nu er 2024 landet med samme imponerende opskrift. Pouilly-Fuissé-fans bør kigge meget grundigt på prisen, før de scroller videre.

Maison Vaubourg Mâcon-Igé La Cra 2024 står sart gylden i glasset. Næsen åbner elegant og mineralsk med hvide blomster, pære, grapefrugt, fersken og friske citrusstrejf, inden fadmodningen føjer lag af ristede hasselnødder, brioche, hvid nougat, vanilje og et fint strejf af smør til duften. På tungen får Chardonnay-frugten mere fylde og cremet tekstur, men 2024-årgangens vibrerende friskhed og La Cras kalkrige terroir sørger for, at vinen aldrig bliver tung. Pære, fersken og citrus glider over i kalksten, nødder og fine ristede fadkrydderier i en lang, mineralsk og burgundisk afslutning. Seriøs enkeltmarks-Chardonnay, der smager af langt dyrere Bourgogne. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.

Ratings fra tidligere årgange

94/100 point – Flaskehalsen

"Glæd dig til en hvid Bourgogne, der smager af langt mere, end hvad prisen antyder. Glæd dig til syren, friskheden og den lette og rene stil, der både er eminent til en hyggestund – eller til en let salat eller fiskeret."

93/100 point – Mad og Monopolet

"En elegant Chardonnay med et klassisk udtryk fra det sydlige Bourgogne. Duften byder på citrus, modne æbler, pære og et hint af hvide blomster. Smagen er frisk med en god frugtsødme, livlig syre og fine mineralske nuancer, som giver vinen balance og finesse. En imponerende flot hvidvin, som går perfekt til sommerens fisk og skaldyr."

93/100 point – Dorthe Kristine

"Bourgogne, når det føles lidt som forkælelse. Maison Vaubourg Mâcon-Igé La Cra 2023 er en Chardonnay med både blødhed og friskhed. Den har fine noter af moden pære, fersken og citrus, mens et diskret strejf af vanilje, smør og ristede nødder giver den lidt ekstra dybde og charme."

92/100 point + ★★★★★★ 6/6 Value for money – Vin.connaisseur

"Flot og klassisk Chardonnay fra Mâcon med moden citrus, gule æbler, fersken og et let cremet præg. Frisk syre og en kalket mineralitet giver balance og gør den imponerende seriøs til under 100 kr."

92/100 point – Vinvalget

"Pære, gule æbler, blød toffee, lidt brændt toffee også, revet hasselnød, hvid fersken, stjernefrugt, hvide og gule blomster, lidt syltet citron, limeskal, vanilje, kalk, flintesten og lun smørbagt croissant."

92/100 point – Houlberg

"I munden er det også cremet og blødt, men blot med en frisk og lettere stram frugt med grønne pærer, æbler og stikkelsbær, fin og luftig... sammenlagt er balancen helt på plads og det bliver en lækker burgundisk vin til billige penge."

Nyd vinen til stegt fisk, skaldyr, fjerkræ, lyst kød, cremede pastaretter, svampe og modne oste. Servér ved 10-13°C.

Maison Vaubourg Mâcon-Igé La Cra 2024 fremstilles på 100 % Chardonnay fra den blot 4 hektar store enkeltmark La Cra i Mâcon-Igé, lidt nord for Pouilly-Fuissé. Marken ligger på et højtliggende, let sydskrånende plateau med en stærkt kalkholdig jordbund. Efter kvalitetssortering afstilkes druerne og koldmacererer i 12-24 timer, inden en skånsom pneumatisk presning. Mosten gæres langsomt ved lave temperaturer på 228-liters burgundiske egetræsfade, hvoraf 25-30 % er nye. Herefter følger i alt 18 måneders modning – først 12 måneder på egetræ og siden 6 måneder på ståltank. Under fadmodningen foretages bâtonnage af de fine gærrester, hvilket giver vinen ekstra fylde, cremet tekstur og kompleksitet.

 

 

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken indenfor åbningstiden på tlf: