Vejl. pris 229,-

1853 Old Vine Estate Malbec Selected Parcel 2019

1853 Old Vine Estate Malbec Selected Parcel 2019

Antal

Pris99,-kr.

Beskrivelse

95 points fra selveste James Suckling… En af Argentinas mest imponerende Malbec-vine kommer fra en ganske særlig parcel med over 100 år gamle vinstokke.

Forestil dig en argentinsk Malbec, hvor druerne høstes fra vinstokke plantet helt tilbage i 1910. Vi befinder os i La Consulta i Mendozas berømte Uco Valley, hvor en historisk vinmark leverer druemateriale i absolut verdensklasse.

Her har 100-point-vinmageren Marcelo Pelleriti udvalgt en ganske lille parcel, som giver druer med en særlig intensitet og koncentration. Resultatet er 1853 Old Vine Estate Malbec Selected Parcel. En eksklusiv enkeltmarksvin, der imponerer med sin mørke fløjlsbløde frugt og elegante fadkrydderier fra 12 måneders modning på franske egetræsbarriques.

Efter syv års udvikling på fad og flaske står vinen fantastisk i glasset lige nu. Et perfekt match til en saftig steak eller kraftige gryderetter!

1853 Old Vine Estate Malbec Selected Parcel 2019 præsenterer sig med en intens, næsten sortviolet farve i glasset. Duften er storladen og koncentreret med et væld af mørke brombær, solbær, blåbær, syltede blommer og sorte kirsebær. Frugten får selskab af violer, engelsk lakrids, mørk chokolade, espresso, tobak og cedertræ fra den elegante franske fadlagring. I munden viser vinen sin imponerende Malbec-power med en rig, næsten cremet frugtfylde, der smyger sig over tungen. De modne tanniner er silkebløde, mens en frisk og velafstemt syre giver balance til den koncentrerede frugt. Smagen fortsætter med mørke bær, krydderier, kakao, sorte oliven og et strejf af mineralsk salt, inden den afrundes i en usædvanligt lang og kompleks eftersmag.Drik nu, eller gem yderligere 5-10 år under gode kælderforhold.

Anmeldelser af 1853 Old Vine Estate Malbec Selected Parcel 2019

95/100 – James Suckling

"This is a really beautiful old-vine red with blackberry, black olive and bark character. It’s full and layered, yet tight and intense. Such great length. From vineyards planted 1910 in Consulta. Vegan."

93/100 – Mad & Monopolet

"Argentina forstår virkelig at lave Malbec, så det batter! Denne 1853 Old Vine Estate Malbec Selected Parcel 2019 er et glimrende eksempel på, at de har vildt meget at byde på."

93/100 – WineWherever

"Malbec med en stor krop, brede skuldre og mørk frugt i alle afskygninger. Den har en saltet mineralitet, en frisk og balanceret syre og helt blødgjorte tanniner."

91/100 – Houlberg

"Smagen er også tung, men på den fede måde ... virkelig så blød og mørk frugt af brombær, solbær, blomme, tjære, tobak, bitter mørk chokolade, kakao, cedertræ og engelsk lakrids."

Godt køb – Din VinGuide

Denne kraftfulde Malbec er som skabt til grillede steaks, lammekød, BBQ, krydrede Tex-Mex-retter og saftige gourmetburgere. Servér ved 16-18°C.

1853 Old Vine Estate Malbec Selected Parcel 2019 fremstilles af 100 % Malbec fra en særligt udvalgt parcel i La Consulta i Uco Valley, Mendoza. Vinstokkene blev plantet i 1910 og hører til blandt områdets historiske beplantninger. De gamle planter giver et begrænset udbytte med stor koncentration og intensitet. Druerne håndhøstes og sorteres omhyggeligt, inden gæringen foregår i ståltanke. Herefter modnes vinen i 12 måneder på franske egetræsfade, som tilfører dybde og elegante krydderier til den koncentrerede Malbec-frugt.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken indenfor åbningstiden på tlf: