Abremundos Octava Bassa  Malbec 2019, Argentina

Abremundos Octava Bassa Malbec 2019, Argentina

"95 point. Det her er Malbec i topklasse!" - Winewherever

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris99,-kr.

Beskrivelse

Abremundos Octava Bassa 2019

”Bassa” buldrer derudaf med utrolige 95 points fra Winewherever og lige i hælene følger James Suckling med 94 points. Det er særdeles sjældent at finde vine i denne prisklasse med så høje ratings!

Bag denne verdensklasse Malbec står Marcelo Pelleriti, der er en af Argentinas dygtigste winemakere, og som den første sydamerikaner nogensinde har opnået 100 points hos Robert Parker.

Her får du skøn Malbec fra Mendoza, der må være en seriøs kandidat til ”DKs bedste Malbec til prisen”. Intens, blød og saftig med masser af mørke bær i smagen! Mesterlig Malbec.

I glasset står vinen med en flot intens violet farve, der i kanten antager rubinrøde skær. Næsen emmer af solmoden Malbec med florale strejf af viol, saftige jordbær, blommer, brombær, der krydres med lidt vaniljestang fra fadet. I munden breder vinen sig ud med sin lækre fede bærfrugt, der oser af skovbær og buskbær. Den lange finish byder på helt afslappede tanniner, der venligt giver plads til delikate strejf af chokolade, violer og lidt lakrids. Dyb, kompleks og en mageløs Malbec. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.

Anmeldelser af Abremundos Octava Bassa 2019

95/100 Winewherever, Rasmus Christensen
"Malbec får næppe et bedre terroir end her i den højtliggende Uco Valley. Den er særdeles intens med en hård og kantet syre, godt med mørk frugt, fine tanniner og en kalket mineralitet, der bliver i munden i lang tid. Bedst af alt er den særprægede, bitre menthol-tone i vinen, der giver den et køligt pust, næsten som når man har spist en Viks halspastil med lakridssmag. Det her er Malbec i topklasse!"

94/100 James Suckling
”Blueberries, blackcurrants, red plums and herbs on the nose. Some cloves and meat, too. It’s medium-to full-bodied with chewy tannins. Juicy and fruity on the palate with a flavorful, tannic finish. Nice, linear tension to it.”

93/100 Mad & Monopolet
"Are you ready for this?
Malbec med fuld kraft, power, fylde, fedme og fad. I næsen har den en dyb koncentreret duft af lakrids, vanilje, solbær, nellike og flæsk. I munden er den kraftig og med masser af fylde og sødme, som heldigvis ikke tager over, da den har tanniner, som afholder den fra at blive 100 % “marmelade-vin” - hvilket er meget positivt." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 199,95)

92/100 Houlberg
"5 Thumbs Up. Uha for en mørk, frugtrig og intens vin, hvor der mest er blåbær, solbær, blommer, svesker, en dyb sød finsk og tør engelsk lakrids, nelliker, blæk, grafit. skosværte, cedertræ, tobak og chokolade ... alligevel med en vis kølighed og en vase med blomster. Det dufter virkelig af lakridset voksensnolder. Smagsmæssigt har vinen - trods tonsvis af sort frugt - en næsten luftig og mentolsk lethed pakket ind i en cremet, blød og alligevel meget tør frakke. Vinen er klart mere tør og knap så sød som den foregående årgang. Der er blåbær, solbær, sort kaffe, sort-te og en tør en engelsk lakrids, lidt bitterhed samt mørk chokolade. Der er denne direkte og meget tørre friskhed over vinen, tanninerne også vildt tørre og småvilde, men alligevel leveret i blødeste indpakning. 92 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 269,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 199,95 kr."

92/100 Flaskehalsen
"Jeg mindes ikke at have smagt en Abremundos, der faldt udenfor skiven. Det argentinske hus er garant for flotte vine, der oftest er helt eller delvist skabt på Malbec, og det gør sig også gældende for 2019-udgaven af Octavos Bassa. Her er masser af dybde og saftig power, der sammen med peber og en stribe andre krydderier giver en vin, der på klassisk argentinsk vis byder indenfor til en stemning af grillede steaks og masser af argentinsk temperament. Normalpris kr. 269,95 – Set til kr. 99,95"

Octava Bassa 2017 er fremstillet af 100% Malbec fra marker i 1100 meters højde. Nærmere bestemt fra 2,5 hektar med "buskvine" i Chacayes samt fra kalkholdige parceller i Altamira (Uco Valley, Mendoza). Druerne pumpes direkte ned i 225 liter egetræsfade, som placeres på små hjul. Når fadene roteres dagligt, giver det ekstra dyb farve og smag til den færdige vin. Denne ”mikro-vinifikation” er en kostbar metode, som Marcello Pelleriti har taget med sig fra topslotte i Pomerol og St-Émilion.

Vinen kalder på det gode oksekød fra grillen, lam, barbeque, Pulled Pork og ”Tex-Mex”. Serveres ved 16-18°C.

Vinen er produceret på 100% Malbec. Druerne bliver høstet fra marker, der ligger i 1100 meters højde - helt præcist fra 2,5 hektar med "buskvine" i Chacayes samt fra kalkholdige parceller i Altamira (Uco Valley, Mendoza).

Druerne anbringes i 225 liter egetræsfade, der placeres på små hjul. Når fadene roteres dagligt, giver det dyb farve og ekstra power-smag til den færdige vin, samt en mere elegant fadsmag. Denne luksuriøse ”mikro-vinifikation” har Marcello Pelleriti tages med sig fra topslotte i Pomerol og St-Émilion.

Om producenten

Bag Abremundos står stjerneønologen Marcelo Pelleriti. Han blev den første latinamerikaner til at opnå 100 point hos Robert Parker og derfor hører Marcelo til i toppen blandt de bedste winemakere i verden.

Pelleriti har i mere end 20 år rejst frem og tilbage mellem Argentina og Bordeaux, hvor han laver vin for det familieejede Vignobles Péré-Vergé, som står bag det omtalte 100-points slot La Violette i Pomerol. Pelleriti har desuden været med til at fremstille topvine for det argentinske tophus, Monteviejo.

Marcello Pelleriti har sideløbende lanceret sine egne vinserier – heriblandt ”Marcelo Pelleriti”, ”Felipo Staiti”, ” Abremundos”, ”Malacara”, ”1853 Old Vine Estate” og ”Kauzo”.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: