Vejl pris 359,-

Attis Sitta Pereiras dessert 0,5 l

Attis Sitta Pereiras dessert 0,5 l

Antal

Pris269,-kr.

Beskrivelse

Pereiras er en lille vinmark på 0,4 hektar, der ligger tæt ved havet i galiciske Rías Baixas, nærmere bestemt subregionen Val do Salnés. Her vokser vinstokkene i rå granit og dyrkes i balance med naturen uden brug af pesticider, herbicider og hvad det ellers hedder alt sammen. Alt arbejdet foregår i øvrigt med håndkraft.

Som med alle vine fra Attis er Sitta Pereiras gæret spontant på det naturlige gær og med en minimal tilsætning af svovl (SO2). Ved ca. 8-9 % alkohol stoppes gæringen, og efter kort tid i ståltanke tappes vinen på flaske.
Alt efter årgang holder vinen ca. 50-60 g/l restsukke, men holdes meget frisk pga. en høj naturlig syre.

Aroma og smag

Vinen har en ultra kølig aroma pakket med stikkelsbær, grønne æbler, mynte, lime, fersken og flint.

Smagen er som en vinøs cocktail baseret på saft fra grønne æbler, grape og saftdrivende stenfrugter. Sukkerindholdet fornemmes som vægt men holdes superfrisk af syren og vinens mineralske præg.

Serveringsforslag

Sitta Pereiras er en smuk og unik vin, der er skabt til ikke alt for søde desserter, som man ofte støder på i det (ny)nordiske køkken. Og så er den perfekt i selskab med sommerens friske frugter og bær - både i tærter, til is eller helt for sig selv.

Vi anbefaler at nyde den ved 8-10 grader.

Under 1000 flasker (50 cl.) produceres der hvert år af denne fantastiske vin, der i øvrigt vil udvikle yderligere kompleksitet de næste 18-20 år, hvis den opbevares køligt og mørkt.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: