Pommard “Clos des Ursulines” 2020, Domaine du Pavillon, Maison Albert Bichot, Beaune, Frankrig

Pommard “Clos des Ursulines” 2020, Domaine du Pavillon, Maison Albert Bichot, Beaune, Frankrig

Antal

Pris549,-kr.

Beskrivelse

Vinen har en elegant duft med aromaer af roser, violer, mørke
bær og figner. Det er en utrolig dejlig, fyldig og velafbalanceret
vin, som med årene vil udvikle aromaer af kaffe og læder.
Vinen kan anbefales til kalvekød, oksekød og vildt.

 

Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot
i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation, der
driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren.
Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag
én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot
de fire højt respekterede Domainer: Domaine Long-Depaquit i
Chablis, Domaine Adélie i Mercurey, Domaine du Clos Frantin i
Nuits-Saint-Georges og Domaine du Pavillon i Pommard.
Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået
et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag
varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen
omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket
og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune
har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i
fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune,
Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen
på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i
Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af
verden.
Siden Bichot i 1993 købte Domaine du Pavillon i Pommard, har
domainet ekspanderet til i dag at eje 17 hektar. Domaine du
Pavillon med tilhørende vineri er beliggende i hjertet af den 4
hektar store vinmark Clos des Ursulines. Ligesom på Domaine du
Clos Frantin er hele det maskinelle produktionsapparat elimineret
til fordel for manuelt præcisionsarbejde. På domainets vinmarker
er kemiske vækstfremmere ligeledes blevet elimineret til fordel
for naturlig gødning. Det kan endvidere nævnes, at Bichot’s adm.
direktør Alberic Bichot (født i 1964) sammen med sin hustru
og to børn, til dagligt bor på det meget smukke Domaine du Pavillon

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: