2 flasker 129,-

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2021

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2021

Antal

Pris149,95kr.

Beskrivelse

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2021

Økologisk, enkeltmarks-Chardonnay fra Valencias bakkede bagland!

Chardonnay kommer i alle mulige afskygninger alt efter, hvilket klima den dyrkes i og hvordan den behandles i kælderen. Atance er høstes fra enkeltmarken, Conejeros, der ligger helt oppe i 850 meters højde. Det er med til at give store temperaturudsving mellem nat og dag, hvilket sikrer balance og langsom modning af druerne.  

Vinen er lavet uden brug af egetræsfade og stilen kan minde om de elegante bourgognevine fra eksempelvis Mâcon og Pouilly-Fuissé.

Både spanske og engelske michelin-restauranter elsker Antonio Sarrons vine, så skynd dig at smage Atance Chardonnay!

Atance præsenterer sig smukt i glasset med sin strågule farve. Næsen lover formidabel Chardonnay med fortryllende noter af citron, lime, pærer og nuskårne æbler samt saftige nektariner. Et par slyngture i glasset åbner for lette middelhavskrydderier, toast og croissant-lignende noter fra modningen på de fine gærrester. I munden smyr vinen sig om tungen med sin bløde og cremede Chardonnay-frugt. Dejlig ren frugtsmag af citrus, æbler og pærer samt en snert af honningmelon. Eftersmagen er lang og helt i balance takket være den mundrensende friskhed og skønne mineralske nuancer. Flot spansk Chardonnay! Drik nu, eller gem 3-5 år fra høståret.    

Anmeldelser af Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2021

92/100 Mad & Monopolet
"Utrolig hvad man kan få for 65 kr. i disse tider! Dette er Chardonnay, som kommer fra Spanien, men har karakteristisk af Frankrig. I næsen har den mineralitet, “flint”, grønne æbler, melon og diskrete noter af tropisk frugt. I munden er den syrlig, mineralsk og har en skøn frugtsødme - skøn vin! 1 stk 149,95 – TILBUD v 6 fl. 64,95"

91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Både blød og rund med fuldmoden frugt og en saltet mineralitet. Den fylder godt i munden og har sit helt eget spanske touch indprentet i denne Chardonnay. Man må konstatere, at Atance-serien leverer høj kvalitet til små penge år efter år." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 99,95)

Vinen er perfekt at servere som aperitif og går desuden fortrinligt til grillet kylling, fisk og skaldyr, sushi, cremede pastaretter samt milde oste. Serveres lettere afkølet ved omkring 8-12°C

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay bliver produceret på 100% Chardonnay. Alle druerne høstes fra marken, Conejeros, som ligger i kølige 850 meters højde. Her bliver druerne dyrket efter økologiske principper og uden kunstvanding. Når Chardonnay-druerne ankommer til vineriet knuses de nænsomt, hvorefter de koldmacererer i 4-8 timer. Mosten spontangærer ved hjælp af terroirets naturligt forekommende gærstammer.

Vinen bliver gæret frugtbevarende på ståltank og modner også her nogle måneder på gærresterne, der bidrager til fedme og kompleksitet i den færdige vin.

 

Om Mustiguillo

Antonio Sarrión er manden bag Bodega Mustiguillo og samtidig manden, der formåede at gøre den oversete, østspanske Bobal-drue til en regulær verdensstjerne! Men det var ikke en let vej til succes…

Kun få troede på Antonio Sarrións risikable projekt, da han lagde sin erhvervskarriere på hylden for at dedikere sig til vin og begyndte at dyrke den lokale Bobal-drue oppe i Valencias højder. Uden kunstvanding, med anvendelse af spontangæring, økologisk dyrkning og med lavt høstudbytte - ja, de lokale var godt skeptiske over for hans ''mærkelige'' idéer.

En skepsis, som den viljestærke Antonio senere gjorde slemt til skamme, da hans vine strøg ind på de store anmelderes lister og flere Michelin-restauranter (El Bulli, Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck).

Bodegas Mustiguillo laver i dag kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, hvor de to top-terroris, Finca Terrerazo og Finca Calvestra, skal fremhæves. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: