Vejl. pris 129,-

Zeni Garganega Veronese Vigne Alte 2024

Zeni Garganega Veronese Vigne Alte 2024

Antal

Pris129,-kr.

Beskrivelse

Skal du opleve toppen af italiensk hvidvin, så skal du prøve seriøs Garganega som du får den serveret her hos Amarone-huset Zeni.

 

Garganega er måske ikke den mest kendte grønne drue uden for Italien, men i støvlelandet indtager den en helt særlig position.

Det er netop Garganega-druen, der danner rygraden i de mest eftertragtede vine fra Soave, hvor topudgaverne i dag høster internationale topanmeldelser og placerer sig blandt Italiens mest spændende hvidvine.

Hos Zeni får Garganega-druen lov til at vise sit fulde potentiale gennem serien Vigne Alte – et projekt, som familien lancerede i 1990’erne med fokus på de bedste højtbeliggende parceller omkring Verona. Herfra skabes en særligt elegant og mineralsk fortolkning af druen, hvor friskhed, finesse og aromatisk dybde går hånd i hånd.

I den nye 2024-årgang fremstår vinen utrolig levende og raffineret med en næsten Chablis-inspireret tekstur samt delikate noter af citrus, hvide blomster, grønne æbler, tropisk frugt og friske nødder.

Selvom prisen ligger i den lavere ende af spektret, signalerer smagen noget langt mere ambitiøst. Det her er hvidvin med karakter, præcision og en imponerende grad af balance. Zeni leverer endnu engang varen.

Servér den som aperitif eller til fisk, skaldyr, sushi, vegetariske retter, antipasti, lyse pastaretter og milde oste. Serveres bedst ved 8-10°C.

Zeni Garganega Veronese Vigne Alte 2024 står flot lysgylden i glasset med et diskret grønt skær. Duften åbner med elegante aromaer af citrusfrugt, hvide blomster, lime, grønne æbler og våde sten, ledsaget af hints af melon, ananas og mandel. På tungen opleves vinen frisk, silkeblød og harmonisk med en flot mineralsk nerve, der leder tankerne mod kølige nordfranske hvidvine. Frugten er sprød og præcis, mens den let cremede tekstur giver ekstra charme og fylde. Eftersmagen er elegant, levende og let krydret med en flot saltet mineralitet, der giver lyst til næste glas. Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.

Vinen er produceret på 100 % Garganega fra udvalgte højtliggende vinmarker nær Verona, hvor Zeni nøje udvælger de bedst modne druer. Inden gæringen gennemgår mosten en kort maceration for at udtrække ekstra aroma og kompleksitet fra drueskindet. Herefter gæres og lagres vinen temperaturkontrolleret på ståltank for at bevare druens rene frugtprofil og friske karakter.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken indenfor åbningstiden på tlf: