Vejl. pris 109,95

Zealy Sauvignon Blanc 2024, Italien

Zealy Sauvignon Blanc 2024, Italien

Antal

Pris54,95kr.

Beskrivelse

Denne her er så meget en hvidvins-darling! Du får helt enkelt ikke bedre sprød og frisk hvidvin end denne til prisen!

 

Zealy Sauvignon Blanc 2024

 

Hyldeblomstduftende og ferskensaftig med mineralske strejf af våde kalksten… Zealy er uden tvivl årets største Sauvignon Blanc-oplevelse til prisen.

Er du også træt af høje priser på Loire eller newzealandsk Marlborough Sauvignon Blanc, så er Zealy din redningskrans! Den norditalienske publikumsfavorit er lavet på Sauvignon Blanc-druer fra marker ud til det brusende Adriaterhav. Her får du stor aromatisk, friskhed og elegance for til en brøkdel af prisen.

Bag Zealy står samme winemakerteam, som har skabt Sashy Chardonnay – en af Danmarks bedst sælgende Chardonnay’er. Nu er turen kommer til Zealy, der er klar til at indtage Sauvignon Blanc-markedet!

Zealy står frisk og krystalklar i glasset med et smukt citrusgrønt skær. Liflig og forårsfrisk næse med hyldeblomst, saltet grapefrugt, stikkelsbær, dougnut-fersken, passionsfrugt samt en lidt note af nyslået græs. I munden er Zealy sitrende frisk og aromatisk med en skøn balance mellem frisk citrus og eksotisk frugtrigdom. Lang eftersmag, der klinger lækkert af med mineralske undertoner. Suveræn Sauvignon Blanc, der sagtens kan være med i kapløbet med de langt dyrere udgaver fra New Zealand. Drik nu, eller gem 3-5 år fra høståret.  



"91 point. Denne er nok den bedste Sauvignon Blanc, du kan finde til prisen. Den er vellavet uden at der gås på kompromis med kvaliteten. " - Mad og Monopolet

 

Anmeldelser af Zealy Sauvignon Blanc 2024

92/100 Dorthe Kristine
Zealy Sauvignon Blanc er virkelig sådan en vin, der bare spreder glæde. Den er frisk, sprød og fuld af energi, men uden at være alt for kompliceret eller svær at forstå. Det er en vin, man nemt kan dele og nyde sammen – den føles både let og opløftende, næsten som et lille solstrejf i glasset. Smagen har en friskhed, der gør den perfekt til en varm sommeraften. Den har de der sprøde noter af citrus og grønne æbler. Der er også en fin balance, så den ikke bliver for syrlig eller tung – bare ren og lækker nydelse. Det bedste er, at Zealy Sauvignon Blanc er en vin, der kan noget særligt uden at kræve, at man er vinkender. Den er ligetil, ærlig og vellavet, og man kan tydeligt smage kvaliteten. Den fungerer både til lette retter og som et frisk glas i godt selskab – det er sådan en vin, der får samtalerne til at flyde og stemningen til at stige. En vin der er både munter, seriøs og super likeable – præcis som vi kan lide det.

92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"
Svimlende aromatisk med noter af hyldebærblomster, liljer, fersken og honningmelon. Den har en kraftfuld syre og dens kun 11,5% alkohol er med til at understrege vinens slanke og adrætte profil. En regulær solskinsvin.

91/100 Mad & Monopolet
"
Denne er nok den bedste Sauvignon Blanc, du kan finde til prisen. Den er vellavet uden at der gås på kompromis med kvaliteten. Friskheden vælter op ad glasset - lime, hyldeblomst, stikkelbær, solbærbusk, græs og grape. I munden er den syrlig, frisk og renser godt igennem - så sæt gerne er ret til som har noget fedme, der kan give modspil. Pr. fl. 109,95 / BEDSTE PRIS pr. fl. v/6 fl. 49,95

90/100 Houlberg
"Det er arketypisk Sauvignon Blanc med grøn peber, tomatstilke, solbærblade, græs, hyldeblomst, stikkelsbær, lemon, grape, flint og tændstål samt en smule asparges. Det er isnende grønt og syrligt på allerbedste Sauvignon Blanc måde. I munden er det også en grøn, syrlig og urtet vin ... syrebidet er ganske markant med gule citroner, lemon, grape og stikkelsbær, en smule basilikum. Der er ikke samme sødme i vinen som foregående årgange og der klæder virkelig vinen, som fremstår nøge, ren og afklædt på den bedste måde og til prisen et stjernegodt køb ... masser af Sauvignon Blanc kvalitet til uhørlig lav pris. 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 109,95 kr., mens prisen er 49,95 kr. ved køb af 6 flasker.”

Zealy er helt oplagt at servere som en frisk aperitif. Derudover går den fremragende til sprøde salater, fisk og skaldyr, sushi, asparges, tomatbruschetta samt milde oste. Nydes lettere afkølet ved 8-10°C

Vinen er produceret på 100% Sauvignon Blanc. Druerne høstes fra køligt beliggende marker i Nordøstitalien, nær Adriaterhavet. Druerne presses under et tæppe af Nitrogen, der sørger for at de holder sig helt friske. Herefter gæres mosten på ståltanke ved kølige 15-17°C, så det delikate Sauvignon Blanc-aromaer bevares. Zealy modner kortvarigt med de fine gærrester, der giver elegance og finesse til smagen.

 

 

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken indenfor åbningstiden på tlf: