Beskrivelse

Californiske Bread & Butter - Chardonnay 2022 er cremet, fed og fyldig med eftersmag af smør på toast. Præcis som navnet antyder. En ganske kraftig hvidvin med sin helt egen stil. En af vores mest populære amerikanske Chardonnay'er!

På verdensplan er Chardonnay en af de mest dyrkede hvidvinsdruer og særligt de californiske vine har de seneste år nydt en større opmærksomhed. Og det er bestemt ikke uden grund!
Der er flere fremragende vindistrikter i Californien - et af dem, der nyder mest velfortjent opmærksomhed er Napa Valley, hvor vi har fundet Bread & Butter Winery.
Hvis du primært kender til de franske, lidt mere tørre Chablis-udgaver af Chardonnay-druen, så er det her altså noget helt, helt andet. I Napa Valley modnes druerne nemlig i stabilt og varmt klima. Frugten kommer således i fokus og vinen får en naturligt høj alkoholstyrke. Kombinationen af druerne fra Napa Valley og druerne lige udenfor de dyre marker er medvirkende til, at kvaliteten langt overgår det, man reelt skal betale for vinen.

Vinen er delvist malolaktisk gæret, hvilket er med til at gøre vinen mere rund og give den sine fine afrundede velour-feeling. Lækre fadnoter med vanilje i fokus.

Lækker som uledsaget bekendtskab, men passer desuden fortrinligt til fisk og skaldyrsretter.

Bread & Butter - Chardonnay 2022 er cremet, fed og fyldig. Og med enorm value for money.