Vejl. pris 269,95

Buglioni Ripasso Il Bugiardo 2023

Buglioni Ripasso Il Bugiardo 2023

Antal

Pris109,95kr.

Beskrivelse

"94 point. Glem alt om at betragte denne som en 2. vin til Amarone.” - Winewherever (tidl. årg.)

"93 points." - Best Italian Wines Annuario (tidl. årg.)

"93 point. Hvis man tænker, at Ripasso er en 2. vin til Amarone, så modbeviser denne 100% sikkert denne påstand" - Mad & Monopolet (tidl. årg.)

"93 point. Rigtig flot Ripasso, der er behandlet som mere end bare en rest fra Amarone-produktionen.” - Flaskehalsen (tidl. årg.)

”91 points. Fine tannins and good acidity contribute to its overall balance and structure." – Wine Enthusiast (tidl. årg.)

"91 point. Har intensitet og kraft som en Amarone…” – Vinhulen (tidl. årg.)

" ★★★★★   Buglionis ripasso er lavet på den rigtige måde med kvaset fra amaronefremstillingen tilsat den "færdiggærede" valpolicella ... En enormt vellykket ripasso" - René Langdahl, GASTRO (tidl. årg.)

"4,1 stjerner" - Fra mere end 10.000 brugere på Vivino!

Danmarks måske største Ripasso med over 10.000 topanmeldelser på Vivino, hvor Buglioni altid ligger tårnhøjt på listen over landets bedste og mest populære Ripasso-vine.

Il Bugiardo, der betyder "Løgneren", fik sit navn efter en sommelier, der udbrød: "Hvis dette ikke er Amarone, så er det en løgnagtig vin!"

Mariano Buglionis økologisk certificerede Ripasso har vundet stor anerkendelse i Danmark og er kåret som testvinder i Flaskehalsen. Selv den notorisk kvalitetskræsne René Langdahl har rost den højt i GASTRO.

Kvalitetsniveauet her er ganske enkelt i særklasse, og vi anbefaler til enhver tid at vælge Buglionis Ripasso ”Il Bugiardo” frem for Amarone i den billigere ende af skalaen!

Smagenote

Il Bugiardo 2023 står mørk kirsebærrød i glasset… Næsen byder på flot koncentreret duft af viol, saftige kirsebær, sorte blommer, svesker og rosiner, som suppleres med delikate noter af vanilje, mørk chokolade, urter og tobak fra fadlagringen. I munden er den blød og imponerende fyldig med dejlig krydret, Ripasso-klassisk bærsødme. Eftersmagen matcher god Amarone i længde, power og detaljerigdom… Fremragende! Drik nu, eller gem 8–10 år fra høståret.

Anmeldelser Buglioni Ripasso Il Bugiardo 2023

Tidligere årgange:

94 point – Winewherever, Rasmus Christensen
"Ultraseriøs Ripasso. Glem alt om at betragte denne som en 2. vin til Amarone. Denne vin ejer sin egen plads i porteføljen. Det vælter op af glasset med aromatiske dufte i retning af syrlige kirsebær, hybenroser og lavendel. I munden virker dens høje syre forbløffende intens, og dens varme frugt, alkoholfylde og krydrede toner giver den et kæmpe boost. Det her er en top Ripasso som du bør prøve!"

94 point - Flaskehalsen
"TESTVINDER - BEDSTE ITALIENSKE JULEVIN... har et rigtig dejligt bid, godt med krydderier – og alle de nuancer, der skal til, for at julemiddagen går op i en højere enhed.alle de nuancer, der skal til, for at julemiddagen går op i en højere enhed.  Normalpris kr. 269,95 – Set til kr. 119,95"

93 point - Best Italian Wines Annuario

93 point - Mad & Monopolet
"Denne er helt enkelt fremragende vin, og hvis man tænker, at Ripasso er en 2. vin til Amarone, så modbeviser denne 100% sikkert denne påstand. Duft af kirsebær, blommer, vanilje, lakrids, peber og hasselnødder. I munden er den fyldig, og der er masser af frugtsødme, tanniner og syre pakket sammen og serveret på den helt rigtige måde - fremragende Ripasso!”    

93 point - Flaskehalsen
"RIPASSO MED FOKUS OG KÆRLIGHED... Hvis du er fast læser af anmeldelser på Flaskehalsen, vil du vide, at jeg har det svært med alt for kraftig Ripasso. Men så snart det er afstemt og balanceret, kan jeg være helt fjollet med det. Her er det klassikeren Il Bugiardo i en ny årgang, der begejstrer mig. Skabt på Corvina, Corvivone, Rondinella og Croatina-druer er det en Ripasso, der selvfølgelig har sin robuste stil, men som også optræder med en imponerende balance og en meget flot, fast struktur. Det bliver aldrig for overdrevet i de kraftige, mørke noter, men i stedet deler den gavmildt ud af både frugt og krydderier, så efterårets store middage er sikret en flot kompagnon. Rigtig flot Ripasso, der er behandlet som mere end bare en rest fra Amarone-produktionen. Det her er vin, der er skabt med fokus, kærlighed og masser af passion, og det kan smages i den nøjagtige og fine balance.”

★★★★★  Ren é Langdahl, GASTRO
"I denne søde juletid vælter ripassoerne over disken i supermarkedet, og de stabler sig op på julebordene. Gastros læsere fnyser nok af den slags, men her vil jeg lige stoppe dig. Husk: Ripasso kan laves med sans for balance, raffinement og tradition. Buglionis ripasso er lavet på den rigtige måde med kvaset fra amaronefremstillingen tilsat den "færdiggærede" valpolicella. Basevin og amaronekvas må have høj kvalitet. Blidt rosinpræget næse, tørrede tranebær og tørrede kirsebær, forbavsende slankhed og lys farve i øvrigt, kun 13,5 % alkohol og næsten hindbærlakrids i eftersmagen.
En enormt vellykket ripasso."

91/100 Wine Enthusiast
"This wine showcases black cherry characteristics and a lush, plump texture on the palate. Fine tannins and good acidity contribute to its overall balance and structure."

91 point - Houlberg
"I næsen er det en fyldig vin, hvor der er lakridskonfekt, sød tobak, finsk lakrids, chokolade, vanilje, overmodne blommer, brombær, en smule svesker, blæk … men alt doseret rigtigt fint, så intet bliver for dominerende … men med en lille alkoholvarme. Smagen er også småstærk og alkoholvarm, har lidt peber, men samtidig er vinen fyldig og rund. Frugten er ikke overdimensioneret, men egentlig ret ren og rank, der er brombær, kirsebær og umodne blommer … alt doseret fint og faktisk den bedste årgang, som jeg har smagt af vinen, så dermed 91 point. "

91 point - Vinhulen
"Rubinrød. Duften rummer mørke bær af brombær og blå blomme, sveske, træ, hård lakrids, mørk chokolade og tobak – kompleks duft. Smagen er blød og rund med øjeblikkelig frisk frugtsyre med bid ledsaget af brombær, blomme og træ og sekundært af sveske, rosin, hård lakrids og tannin. Ung og kraftfuld med trang til et par år i kælderen for at modne helt. Har intensitet og kraft som en Amarone, men vinen er mere sprød i syren og knapt så tung som gennemsnittet af Amaroner, og så er sødmen i denne ripasso-udgave meget neddæmpet og alene et supplement i den flotte helhed og solide kompleksitet. Drikker flot nu men vil vinde ved lagring. Drik 2023-2028. 91 point."

4,1 Vivino (10823 bedømmelser – gennemsnit over alle årgange. Set 03/07-2025)

Nyd den til saftige bøffer, vildt, gris, simremad, tapas og faste oste. Server ved 16-18°C

Il Bugiardo 2023 er skabt på 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, 5% Croatina samt 5% Oseleta – samme blanding som i tophusets Amarone. En del af druerne presses omgående, mens resten koncentreres ved lufttørring.

Den friskpressede del gærer ad to omgange – først alene og dernæst efter Ripasso-metoden sammen med resterne fra Amarone-produktionen. Den tørrede del af druerne gærer separat med 20 dages udblødning af skallerne. De to vine – Ripasso’en, og vinen fra de tørrede druer – blandes til sidst sammen. Ripasso’en herefter 12 måneder på franske tonneauxfade og traditionelle slavonske fade samt 6 mdr. på flaske.

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: