Kopke Vintage Port 2017

Kopke Vintage Port 2017

Antal

Pris279,-kr.

Beskrivelse

2017 er en værdig efterfølger til den formidable årgang
2016, der for begges vedkommende ser ud til at kunne
udvikle sig på linje med de allerbedste.
Det er forholdsvist sjældent, at de større huse deklarerer
vintage to år i træk, men her har kvaliteten været så høj,
at man ikke kunne undlade at deklarere 2017 vintage
port.
Druerne til Kopke Vintage hentes fra Quinta São Luíz’
bedste og ældste lavtliggende parceller nær Dourofloden,
hvor halvdelen af vinstokkene har rundet de 75
år. De yder fra de næsten lodrette terrasser helt naturligt
små mængder superkoncentrerede druer, hvoraf touriga
nacional udgør ca. 50% af blendet, mens resten består
af bl.a. sousão, tinta franca og tinta roríz.
Kopke vintage 2017 er en sort-violet, men ikke dyster vin
med hårdtslående, sødmefuld frugt, der nænsomt holdes
i skakt af ultrafine tanniner og en dejlig mineralitet.
Aromaerne er de vanlige hylde- og blåbær, der i vinens
spæde ungdom dækker over tanniner og de komplekse
skifferaromaer. Dette er vintage port i overhalingsbanen
med fuld damp på kedlerne, men holdt i en moderne stil
med imødekommende, sødmefuld frugt og meget
afrundede tanniner.
Prøv gerne vintage port helt ung, selv om bogreolens
ældre engelske bøger om emnet betragter det som
helligbrøde. Der er løbet meget vand i åen siden da, og
vinene er i dag langt bedre produceret og generelt mere
lettilgængelige ved frigivelse end før i tiden.
Ung Vintage Port smager fantastisk, hvis man ikke er
bange for faste tanniner og blå tænder! I dens spæde
ungdom er der masser af fyldig, frugtig sødme, som
balancerer vinens brutale struktur fint. Husk at ilte vinen
grundigt, hvis den drikkes ung.
Lige nu smager den bedst på 2. eller 3. dagen efter
åbning. Så tålmodighed belønnes - især hvis man
rammer en god serveringstemperatur; vores sweetspot
ligger omkring de 14-17°.
Leveres i 6-stk trækasse m. skydelåg og brændt logo

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: