Rodriguez Sanzo Nassos Priorat 2018

Rodriguez Sanzo Nassos Priorat 2018

Kåret som bedste Priorat-køb i stor test hos Din Vinguide!

Antal

Pris139,-kr.

Beskrivelse

Nassos Priorat 2018

Kåret som bedste Priorat-køb i stor test hos Din Vinguide!

Engang var Priorat et glemt vinområde i Cataloniens ødemark, men i 1990’erne gennemgik det en mindre revolution – i dag er Priorat blandt Spaniens mest hypede områder, der fremstiller verdensklasse-vine på druen Grenache.

Javier Rodriguez, der i 2013 fik titlen for ”Spaniens bedste vinhus”, behersker druen og terroiret til perfektion.

I årgang 2018 leverer de lavtydende Grenache-stokke ekstra meget intensitet. Nassos er nemlig blevet kåret til det bedste Priorat-køb i Din Vinguides store test og ligger langt under det normale prisleje, når vi snakker Priorat.

Glæd dig til en intenst smagende vin med stor dybde og balance – meget ligesom vinene fra Chateauneuf du Pape. Et topkøb fra et af Spaniens mest ikoniske vinområder!

I glasset har vinen en smuk, mørk kirsebærrød farve. I næsen charmerer vinen med en skøn bouqet af mørke, solmodne skovbær, kirsebær og brombær samt elegante strejf af mineralitet, balsamico, chokolade, lakrids, mokka og søde krydderier. I munden er Nassos fyldig og smooth med en herlig saftig bærfrugt. Den lange, let-krydrede eftersmag understøttes af harmoniske tanniner og mineralske noter. Fantástico! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.

Anmeldelser af Nassos Priorat 2018

93 point - Flaskehalsen
"Hvis jeg en sjælden gang imellem støder på mennesker, der ikke rigtig bryder sig om Priorat, så siger de ofte, at det bliver for vildt og for kraftigt. Den slags er jo altid et spørgsmål om smag og temperament, men hvis du skulle være blandt dem, så vil jeg anbefale dig at prøve denne. Den er skabt på ren Garnacha, og selvom den holder hele 15% alkohol, så fornemmer man det slet ikke. I stedet er det en saftig og ret letlevende Priorat, der charmerer sig frem i verden. Priorat med en mere underspillet power, der også giver fans af mere afdæmpede rødvine en chance for at være med."

92 point - "Ugens Bedste Køb" - Ekstra Bladet

92 point - "Bedste Køb i Priorat-test" - Din VinGuide

91 point - Annuario dei Migliori Vini Italiani

91 point - Guia Peñin

Nyd den flotte Priorat-vin til oksekød, lam, lyst kød, tapas og modne oste. Servér ved 15-17C.

 

Vinen er produceret på 100% Garnacha (Grenache). Druerne høstes fra en vinmark i 300 meters højde, hvor jordbunden er domineret af licorella-skifer. Denne porøse skifertype holder på regionens sparsomme nedbør, og har unikke solreflekterende og varmeabsorberende egenskaber. Mosten koldmacererer i 5 dage ved 9°C, for at udtrække ekstra farve og frugt. Derefter spontangærer mosten med 21 dages maceration af drueskallerne, hvorefter vinen omstikkes til 12 mdrs. modning på 300 og 500 liters franske og amerikanske egetræsfade.

 

Om Rodriguez Sanzo

Rodriguez Sanzo blev grundlagt i 2003 af winemakeren Javier Rodriguez. Det er et familieejet vinhus, der har øje for kvalitet, terroir, økologi, biodynamik og bæredygtighed.

Javier har mange jern i ilden og producerer vine flere forskellige steder i Spanien, heriblandt Ribera del Duero, Rioja, Toro, Castilla y León, Priorat og Rueda.

Hans ambitioner og hårde arbejde kulminerede i 2013, da han blev æret med titlen som ’’Spaniens bedste vinproducent’’ (Vivir el Vino). I 2014 blev Rodriguez Sanzo sågar indlemmet i en særlig klub bestående af de 100 mest prisvindende vinerier i verdenen. Siden da har Javier kun forsøgt at forbedre produktionen endnu mere og konstant finde på nye innovative løsninger.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: