Vejl. pris pr. fl. 319,95

Dominio del Aguila Picaro Ribera del Duero 2021

Dominio del Aguila Picaro Ribera del Duero 2021

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris199,-kr.

Beskrivelse

Dominio del Aguila Picaro Ribera del Duero 2021

"95 point. Dette er kongevin fra Spanien – intet mindre! Til prisen er den helt fantastisk."   - Mad & Monopolet

Ny årgang af Ribera del Dueros vildeste kultvins-køb!

Picaro opnåede i forrige årgang en foreløbig milemål, da den høstede gigantiske 95 points hos Robert Parker. Der er ingen grund til at tro at 2021 skulle være mindre, nærmest tværtimod. Robert Parker har nemlig beskrevet det som en ”Superb vintage 2021” for Ribera del Duero.  

95 points Ribera del Duero er normalt lig med en pris på +500 kroner, men du kan stadig smage Dominio del Aguilas Pícaro uden at komme i nærheden af den pris.

Supersaftig, økologisk og fadkrydret top-tempranillo fra +80 år gamle vinstokke. Smag den ikoniske vin i absolut topform lige nu!

Picaro præsenterer sig med en dyb kirsebærrød farve, der i kanten af glasset har violette nuancer. I næsen er vinen fortryllende frisk og byder på en parfumeret duft af rosenblade, jordbærsaft, mørke kirsebær og blåbær, der elegant suppleres af friske urter og sødlige fadkrydderier fra de 11 mdr. på fad. I munden er Picaro ubegribeligt saftig og forfører smagsløgene med en nuanceret, rød og mørk bærfrugt. Finishen er forbløffende lang og intens, der afrundes flot af tætte tanniner samt et strejf af kanel og grøn te. Alle, der elsker Ribera del Duero må ikke gå glip af Picaro 2021! Drik nu med iltning eller gem de næste 8-10 år fra høståret.

Anmeldelser af Dominio del Aguila Picaro Ribera del Duero 2021

95/100 Mad & Monopolet
"Dette er kongevin fra Spanien – intet mindre! Til prisen er den helt fantastisk. Lavet på et blend af Albillo , Bobal og Tempranillo og så kommer den fra det populære område Ribera del Duero. Næsen er spækket med duft af kirsebær, brombær, oliven, krogmodnet kød/flæsk, kærnemælk og et hint af røg. I munden er den fyldig og elegant, hvor der både er spansk power, men også elegance – lidt som en matador i sit es. 1 stk 319,95 – v/ 6 fl. 199,95 "                     

4,1 stjerner Vivino  (113 bedømmelser, ”En Topbedømt årgang af denne vin”. 23/08/23)

.....

Forrige årgang:

94-97/100 Houlberg (årg. 2020)
"6 Thumbs Up. Næsen er landlig og animalsk ... virkelig skrald på, har mælkede noter, våde fade, sort og sødlig tobak, en mørk frugt med solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakaopulver, mælkechokolade, blomster, skolekridt ... hvor dufter vinen dog bare freaking f..... godt. Det bliver aldrig helt for tungt, for vinen har også en tør og balsamisk syre. I munden minder vinen om 2019'eren ... opulent, ødsel samt overdådig. Den nærmest smelter i munden, virkelig cremet, fyldig med en stilfærdig godmodig, tonstung og mørk frugt samt et tydeligt fagpræg med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Der kommer også en let, tør bitterhed, som skaber lidt struktur, hvilket sammen med en lille syre skaber friskhed på et let måde. Hvor er det bare en vild lækker vin og atter lader jeg med rive med, så dermed ligger jeg som sidst lige mellem 5,5 og 6 tomler."
(vurderet ved en tilbudspris på kr. 239,95)

95/100 Robert Parker (årg. 2020)
"The juicy, velvety and aromatic red 2020 Pícaro del Águila Tinto is fine-boned and quite faithfully represents what they want to express with this cuvée; it's very tasty and has some chalkiness (perhaps through less ripeness than in years like 2018) with 14% alcohol and mellow acidity. The nose reveals some Côte-Rôtie-like notes of smoked meat and violets. 2020 delivered a good crop of healthy grapes that produced the finest wine to date for this bottling. This is superb, elegant and powerful, with everything in place (seems to be the signature of 2020) and perfectly integrated oak. 71,382 bottles and 1,979 magnums produced.
It was bottled in September 2021."

95/100 Rolf Madsen, Vinexpressen   (årg. 2020)
"Så er der saxofonsolo! Helt vidunderlig og let rustik duft af læder, mørke bær, lidt sorte oliven og en gang stødt sort peber. Monster lækker i smagen, der oser af racerenhed, god luftighed – ja og så er den faktisk også relativt kølig munden. Læg dertil en god gang saftige tanniner og en læskende gummesyre, der bider de helt rigtige steder i munden. Masser af dejligt DNA, sund aura og velkomponeret energi. Ugens vinhit – jeg er fan! 95"

95/100 Winewherever, Rasmus Christensen   (årg. 2020)
"Jorge Monzóns evne til at få et smukt, elegant og næsten parfumeret udtryk ud af de gamle Tempranillo vinstokke, holder ikke op med at imponere mig. Knuste syrlige røde bær, krydderurter, Madagaskar vaniljestænger, spændstig syre og finpoleret glatte tanniner. Specielt balancen mellem det fine parmuferede og det kraftfulde, står virkelig i flot symbiose her. "

94/100 Flaskehalsen   (årg. 2020)
"I første omgang er det som om, at Picaro del Aguila virker en anelse lukket, men efterhånden som den vågner i glasset, er det en usædvanligt marmelade-præget frugtbombe, når man tager med i betragtning, at vi er i Ribera del Duero. Den skal have noget luft, men så byder den veltilfredst ind med bløde nuancer og læner sig op ad den mere friske og dybdegående stil, vi kender fra området. Men med masser af frugt og imødekommende charme." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 239,95)

92/100 Ekstra Bladet   (årg. 2020)
"Ung vin fra Ribera del Duero men lavet på druer fra gamle vinstokke. Masser af bærintensitet flot balanceret med fadet. Dybde drevet af frugten. Yderst flot vin men lidt mere tør end 2019 årgangen"

Vinen går særligt godt til lam, grillet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste. Nydes optimalt ved 16-18°C.

Domino del Aguila Picaro 2021 er fremstillet på druer fra mindst 80 år gamle stokke. 90% Tempranillo samt 10% samplantede sorter som Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Vinens unikke elegance og aromatiske finesse opnås gennem markens nordvendte orientering samt den kalkholdige jordbund. Vinen tilføres ekstra parfume og grønlige nuancer fra gæring med stilke. Endelig modnes vinen 15 mdr. på fransk eg og aftappes uden klaring.

Om producenten

På få år har Dominio del Aguila opnået det, som ingen hidtil troede var muligt: at få Parker Ratings på samme niveau som de legendariske vine fra Vega Sicilia samt Spaniens dyreste vin, Pingus.
Jorge Monzón og Isabel Rodero driver i dag Dominio del Aguila, der blev grundlagt i 2010.

Jorge Monzón er uddannet ønolog i Frankrig og har desuden årelang erfaring fra henholdsvis Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. De leverer spanske vine i indiskutabel verdensklasse...

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: