Vejl. pris 329,95

Dominio del Aguila Picaro Viñas Viejas Ribera del Duero 2023 ØKO

Dominio del Aguila Picaro Viñas Viejas Ribera del Duero 2023 ØKO

Antal

Pris199,-kr.

Beskrivelse

★★★★★★ 6/6 - Spaniens bedste køb. Fabelagtig ... igen." - René Langdahl

 

Supersaftig, økologisk og fadkrydret top-Tempranillo, der spiller i sin helt egen value for money-liga!

Picaro 2023 præsenterer sig med en dyb kirsebærrød farve, der i kanten af glasset har violette nuancer. I næsen er vinen fortryllende frisk og byder på en parfumeret duft af rosenblade, jordbærsaft, mørke kirsebær og blåbær, der elegant suppleres af friske urter og sødlige fadkrydderier fra de 16 mdr. på fad. I munden er Picaro ubegribeligt saftig og forfører smagsløgene med en nuanceret, rød og mørk bærfrugt. Finishen er forbløffende lang og intens, der afrundes flot af tætte tanniner samt et strejf af kanel og grøn te. Alle, der elsker Ribera del Duero må ikke gå glip af Picaro 2023! Drik nu med iltning eller gem de næste 8-10 år fra høståret.

 

" ★★★★★★ 6/6. Jeg har før givet tidligere årgange af den røde Picaro maksimalscore, og jeg gør det gerne igen og hævder atter, at Jorge Monzons vin er blandt Spaniens bedste køb. Fabelagtig ... igen." - René Langdahl

"95 point. I munden eksploderer den – fyldig, kødfuld og næsten tygbar i sin tekstur ... Value: ★★★★★★ 6/6" - Vinonyme

"95 point. Et kanonslag fra Águila Pícaro." - Winewherever, Rasmus Christensen

Se lige denne nye vanvittige anmeldelse fra selveste René Langdahl – Danmarks måske mest indflydelsesrige vinanmelder. Dominio del Águilas nye årgang 2023 af Pícaro er ganske enkelt den ”billigste” kultvin fra Ribera del Duero, der nemt leget med konkurrenter til den fem- og tidobbelte pris.

Det er ikke kun René Langdahl, der elsker Pícaro. Den forrygende Tempranillo fra Jorge Monzon er netop toprated intet mindre end 11 år i træk af Robert Parker – ofte som den højest bedømte Ribera del Duero-vin til prisen.

Den senest anmeldte årgang scorede 95 points fra den legendariske vinanmelder, hvilket normalt er lig med en pris på +500 kroner, men du kan stadig smage Dominio del Aguilas Pícaro til langt under halvdelen.

Picaro skiller sig ud fra alle andre Ribera del Duero-vine takket være sit terroir og fremstillingsmetoden som praktiseres hos Dominio del Aguila. De høster deres topdruer fra mere end 80 år gamle vinstokke, der står plantet i kølige 860 meters højde i en kalkrig jordbund, som giver Picaro sin unikke mineralske elegance. Særligt i varme årgange som 2023 drager Aguila maksimal fordel af deres terroir.

Med inspiration fra de store Bourgogne-vine lader vinmager, Jorge Monzon, en del af druerne gære med stilkene inden, at vinen modnes på de bedste burgundiske egetræsfade i 16 måneder.

 

Anmeldelser af Dominio del Águila Picaro Ribera del Duero 2023

95/100 – Vinonyme
Der er vine, man vender tilbage til igen og igen – og denne Ribera del Duero giver mig den trang rigtig ofte. 2023-udgaven åbner med mørk frugt, hvor brombær står forrest, efterfulgt af krydderier, kanel og tørrede urter, der bevæger sig mod sort te og dybe fadnuancer. I munden eksploderer vinen – fyldig, kødfuld og næsten tygbar i sin struktur. Den bæres af støvede, insisterende tanniner. Intens og kraftfuld, men samtidig svævende elegant, hvor syren ligger skjult som et perfekt afstemt fundament. En vin med nerve, balance og kompleksitet – og et rigtig stærkt eksempel på, hvad moderne Ribera del Duero kan levere.

95/100 – Winewherever, Rasmus Christensen
En af Ribera del Dueros stoltheder, der år efter år leverer en mastodont af en vin. Kompakt mørk frugt, robuste og kraftfulde tanniner, vildskab og tyngde. Noter af brændenælder, krydderiskuffe, mørk frugt og bitter sort te. En vin skabt til at udvikle sig langsomt over mange år i kælderen. Et kanonslag fra Águila Pícaro.

95/100 – Flaskehalsen
Ribera del Duero er ofte skabt på ren Tempranillo, og de særlige temperaturforhold med varme dage og kolde nætter giver vinene en fremragende syrebalance. Det er sjældent, at en Ribera del Duero er så blid og rund som denne fra Pícaro Vinas Viejas fra Dominio del Águila. De 16 måneders fadlagring spiller en vigtig rolle, og det gør også det faktum, at omkring 10 % af druerne ikke er Tempranillo. Blandt andet indgår hvide sorter som Albillo og Tempranillo Blanca, hvilket giver en lethed i den ellers kompakte frugt. Resultatet er en ægte crowd-pleaser, der især vil begejstre dem, der ønsker en vin med karakter uden at den bliver for kompleks. Meget flot, saftig og rund Ribera del Duero med god værdi for pengene.

94/100 – Vin.connaisseur
Ribera i topform. Tempranillo med mørk frugt, viol, røg og subtile fadtoner. Smagen er kompleks, tæt og rank med frisk nerve og lang eftersmag. Viser tydeligt, hvorfor Águila er blevet et nyt referencepunkt i Spanien.

94/100 – Mad og Monopolet
Old school Ribera del Duero på Tempranillo er fortsat noget af det bedste, der findes. Vinen smager fremragende og leverer både power og dybde – bombastisk på den helt rigtige måde. Duft af kirsebær, solbær, roser, sort te og vanilje. Det mest imponerende er næsten, at vinen er lagret på Bourgognefade, hvilket giver et spændende møde mellem to vinverdener.

6/6 stjerner - René Langdahl
Jeg har tidligere givet rødvinen Pícaro topscore, og jeg gør det gerne igen. Jorge Monzons vin er blandt Spaniens bedste køb. Vi taler ikke om billig vin, men om vin der opfører sig som langt dyrere flasker. Dette er ikke en moderne Ribera del Duero med massiv fadpåvirkning, men snarere postmoderne Tempranillo fra gamle stokke på nøje udvalgte solbeskinnede højder. Små mængder andre druesorter indgår i blandingen. Udtrykket er powerfrugtigt med moderat friskhed, men stadig med tydelig Ribera-karakter med kirsebær, brombær og blomme. Fabelagtig vin.

6/6 stjerner - Vin.connaisseur
Ribera del Duero i absolut topklasse med maksimal vurdering. En vin med stor dybde, intensitet og klassisk Tempranillo-karakter, der kombinerer mørk frugt, kompleksitet og flot balance. Et fremragende eksempel på områdets høje niveau og imponerende kvalitet.

Nyd vinen til lam, grillet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste. Servér ved 16-18°C.

Picaro 2023 er skabt på +80 år gamle vinstokkestokke. Vinen består af 90% Tempranillo samt 10% samplantede sorter som Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Druerne håndplukkes fra højtliggende marker i 860 meters højde, der har en særlig kalkholdig jordbund. I kælderen bliver druerne gæret med stilke, hvilket giver ekstra parfume og grønne urtede nuancer til både duft og smag. Efter endt gæring modner vinen i 16 måneder på de bedste burgundiske egetræsfade.

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken indenfor åbningstiden på tlf: