Vejl. pris 309,95

Tierras de Cair Ribera del Duero Selección La Aguilera 2021

Tierras de Cair Ribera del Duero Selección La Aguilera 2021

Antal

Pris139,-kr.

Beskrivelse

96 point Ribera del Duero med hele 26 måneders kældermodning! Fra den berømte landsby ”La Aguilera”.

Det er ikke uden grund, at La Aguilera har fået kultstatus blandt kendere af spansk topvin. Den lille landsby i Ribera del Duero er berømt for sine gamle Tempranillo-vinstokke, højtliggende vinmarker og evnen til at skabe rødvine med både enorm koncentration og bemærkelsesværdig elegance.

Hemmeligheden ligger blandt andet i vinmarkerne. Druerne høstes fra 45-50 år gamle buskvine, der vokser mellem 820 og 870 meter over havets overflade. Her giver varme sommerdage optimal modenhed, mens de kølige nætter hjælper med at bevare friskhed og aromatisk kompleksitet.

Årgang 2021 gør bestemt ikke oplevelsen mindre interessant. Wine Spectator har tildelt Ribera del Duero-årgangen hele 96 point og betegnelsen ”Classic Vintage”

Cañas-familien har samtidig valgt at give vinen usædvanligt lang tid i kælderen. Først 14 måneder på franske og amerikanske egetræsfade og derefter yderligere 12 måneders flaskemodning, inden den frigives til salg.

Resultatet er en kraftfuld, intens og flot afrundet Tempranillo med mørke bær, lakrids, violer, espresso, vanilje og fine krydderier. En vin, der kombinerer Ribera del Dueros karakteristiske power med den elegance, som kun de bedste terroirs kan levere.

Tierras de Cair Selección La Aguilera 2021 præsenterer sig dybt kirsebærrød med en tæt, mørklilla kerne. Næsen er intens og kompleks med solmodne brombær, sorte kirsebær, blommer og violer, der ledsages af lakrids, lavendel og balsamiske urter. Den lange fadlagring tilfører elegante noter af vanilje, kokos, espresso, mørk chokolade og søde krydderier. Smagen er kraftfuld og koncentreret med en flot kerne af mørk frugt, som balanceres af frisk syre og modne, fløjlsbløde tanniner. Vinens højtliggende oprindelse fornemmes i den mineralske friskhed, der giver den fyldige frugt et elegant modspil. Eftersmagen er lang, intens og harmonisk med vedvarende noter af brombær, lakrids, kaffe og fine fadkrydderier. En stor og særdeles vellykket Ribera del Duero med imponerende dybde og lagringspotentiale. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.

Anmeldelser af Tierras de Cair Ribera del Duero Selección La Aguilera 2021

96/100 point – Verema

"Deep cherry-red in color with high intensity and violet hues at the rim. The nose is complex, highlighting black fruit along with floral, balsamic, and Mediterranean scrub notes. On the palate, it is flavorful and powerful, with vibrant acidity. Fruity sensations and freshness emerge, supported by elegant tannins and a long, persistent finish."

94/100 point – Decanter

"Restrained forest fruit and red cherry lead the nose, followed by elegant, creamy notes and hints of violet. Excellent balance between the vibrant, concentrated fruit and the oak, supported by mouthwatering acidity that invites you to keep drinking. A delicious wine with a long length and persistent core of fruit."

94/100 point – Mad og Monopolet

"100% Tempranillo og 100% Ribera Del Duero - er en kombination som jeg elsker - årsagen er simpel - ofte får du stadigvæk en “old school vin”, hvor der er modning på fad, og hvis du er heldig - gamle vinstokke og så lidt ekstra tid på flaske - det får du her, og det er fremragende. Faktisk et uhyre højt niveau til prisen. Duft af solbær, brombær, vanilje, kokos, espresso og en let kølig duft af fløde, som ligger i baggrunden."

93/100 point – Vinous

"The 2021 Cair Selección La Aguilera is 100% Tempranillo grown on red clay soils. It was aged in a 50/50 mix of American and French oak barrels (500 and 225 liters). The wine presents a dark profile with balsamic notes, lavender, blackberry, black fruit and a hint of black cherry and plum. Plush and juicy, it carries a subtle chalky texture and a long fruit-driven finish with a lightly mentholated sensation. Attractive and expressive."

93/100 point – Flaskehalsen

93/100 point – Vinonyme

"Jeg synes at denne 21’er sprudler lidt, hvor flere funky og voksagtige noter, samt læder toner, stikker igennem den pakkede frugt der ellers bor her i glasset. En velstruktureret, kraftig sag, som formår at vise de bedste sider af Tempranillo frem. Det er et af de bedre køb, hvis man skal have fat i kerne Ribera Del Duero."

★★★★★ 5/6 – Value for money, Vinonyme

92/100 point – Tim Atkin

92/100 point – Guía Peñín

92/100 point – Din VinGuide

91/100 point – James Suckling

"A fruity example with bramble berries, sweet spices and a touch of cigar box, bright and easy but inherently elegant. Velvety tannins conclude with a lovely fruit-driven finish."

Ratings fra tidligere årgange

95/100 point – Gilbert & Gaillard

94/100 point – Vinonyme

Nyd vinen til saftigt oksekød, lammekølle, vildt, grillet svinekød, kraftige tapas og modne oste. Servér ved 16-18°C.

Tierras de Cair Selección La Aguilera 2021 fremstilles på 100 % Tempranillo fra 45-50 år gamle buskvine i La Aguilera, Ribera del Duero. Vinmarkerne ligger i 820-870 meters højde, hvor de store temperaturforskelle mellem dag og nat giver druerne både modenhed og friskhed. Efter håndhøst gennemgår druerne en omhyggelig dobbeltsortering, inden de afstilkes og knuses skånsomt. Gæringen foregår på rustfri ståltanke ved cirka 24°C med 28 dages maceration. Herefter lagrer vinen 14 måneder på 2-3 år gamle franske og amerikanske egetræsfade, inden den tappes på flaske og modner yderligere 12 måneder i kælderen. Alkohol: 14,5 %.

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken indenfor åbningstiden på tlf: