Vejl. pris 219,95

Jean Gagnerot Viré-Clessé 2016

Jean Gagnerot Viré-Clessé 2016

Antal

Pris99,-kr.

Beskrivelse

Jean Gagnerot Viré-Clessé 2016

"93 point. Hvid Bourgogne er efterhånden en vin, som mange kigger længe efter, da priserne er stukket alt for meget af. Denne Jean Gagnerot Vire Clesse Blanc 2016 er dog en undtagelse. Prisen er venlig, vinen er elegant, og så smager den skønt - hvad mere kan man forlange?" - Mad & Monopolet

Vild kældermodnet Bourgogne fra Viré-Clessé!

Oplev et fantastisk møde mellem Chablis og Pouilly-Fuissé i Jean Gagnerots hvide Bourgogne, der efter cirka 8 år i kælderen fremstår helt guddommeligt drikkeklar.

Hvad er Viré Clessé? Vi befinder os få kilometer nord for verdensberømte Pouilly-Fuissé, hvor den oversete appellation har et terroir med samme type kalkstensmarker, der er som skabt til at dyrke Chardonnay.

I 1999 fik de to nabolandsbyer, Viré og Clessé, der egen fælles Cru-appellation i anerkendelse af vinenes fremragende kvalitet.

Bourgognen står flot lys gylden i glasset. Duften er ekstremt elegant floral med hvide forårsblomster og acacieblomt, der hurtigt afløses våde sten, saltet citrus, æble, hvid fersken samt lidt honning og nødder… I munden frisk og smørblød med herlig frugtfylde og mineralitet i oplagt samspil. Elegant, mundrensende finish med masser af fine detaljer fra flaskelagringen… Det perfekte midtpunkt mellem Chablis og Pouilly-Fuissé! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.

Anmeldelser af Jean Gagnerot Viré-Clessé 2016

93/100 Mad & Monopolet
"Hvid Bourgogne er efterhånden en vin, som mange kigger længe efter, da priserne er stukket alt for meget af. Denne Jean Gagnerot Vire Clesse Blanc 2016 er dog en undtagelse. Prisen er venlig, vinen er elegant, og så smager den skønt - hvad mere kan man forlange? Duft af citrus, friske æbler, melon, brunet smør, hasselnød og en underliggende mineralsk frisk duft. I munden er den elegant og fremstår med en flot syre og mineralitet samt en delikat frugtfylde."

93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Viré-Clessé, oprettet i 1999, er en af de nyere appellationer i Bourgognes sydlige Macon-region. Her bliver vinene ofter lidt rundere, sammenlignet med de mere nordlige appellationer. Og fylde og krop har denne vin da bestemt også. Men stadig med en kantet syre, mineralsk kalkstenssprødhed og noter af limeskal og æteriske olier. Her får man virkelig Bourgogne Chardonnay for sine penge. "

92/100 Houlberg
"Det er duftmæssigt en fin, ren, sart og feminin duft ... et niveau over foregående Mâcon-Charnay, for udover den hvide frugt af fersken, pære og honningmelon, så er der også lidt karamel, smør, nødder samt en smuk inderlighed. Det bliver let og ubekymret med en selvsikker elegance. I munden er det lidt samme billede, for letheden er fin, syre ganske habil om end lidt tilbageholende. Det er både pærer, melon og saftig fersken, en hvid og let syre, der viser lette dansetrin. Det er poleret, saftigt, let og smager bare fortrinligt. 92 point.

90/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"En anelse græsagtig bourgogne – ja måske endda lidt chablisk i stil med en kant af grønne grene og lidt stikkelsbær. Fin friskhed i munden, hvor man både spotter æblekerner og et viff af våd kelim. Afsluttes af et lille syrebid i finalen. 90. Spottet hos Supervin til ca. 200 kr."

Den hvide Bourgogne er oplagt at nyde som en aperitif i luksusklassen eller som flot ledsager til fisk og skaldyr, sushi, tapas, fjerkræ, lette svamperetter og milde oste. Nydes optimalt ved 10-12°C

Vinen er produceret på 100% Chardonnay, der høstes fra marker i Viré-Classé, Efter nænsom presning af druerne bliver vinen gæret køligt ved 16-20°C på ståltanke. Herefter modner vinen yderligere 8-16 måneder på ståltank med systematiske omrøringer af de fine gærrester, der giver cremet tekstur og ekstra finesse til smagsoplevelsen.

 

 

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: