Vejl. pris pr. flaske 499,95

Henri de Villamont Savigny 1er Cru Clos Guettes Blanc 2018 . Frankrig

Henri de Villamont Savigny 1er Cru Clos Guettes Blanc 2018 . Frankrig

Antal

Pris299,95kr.

Beskrivelse


Henri de Villamont Savigny 1er Cru Clos Guettes Blanc 2018

Prægtig, top-Chardonnay fra monopolmark i Savigny-les-Beaune!

Henri de Villamonts leverer her ægte terriorvin fra deres egen, sydvendte og muromkransede 1er Cru mark, Clos des Guettes.

Vinen er endnu ikke blevet anmeldt i 2018 årgangen, men har året forinden scoret imponerende 92 point hos Wine Spectator. Sublim value-for-money!

“We don’t need to be a great expert to know that this is an exceptional vintage, for both red and white wines.”
- Aubert de Villaine, Domaine de la Romanée-Conti, om årgang 2018 i Bourgogne.

I glasset er vinen strågul med et smukt gyldent skær. Næsen er kompleks og lokker med en duft af hvide blomster, pære og vaniljekrydret fersken, som tilføres nydelige hints af orangeskal, flint og smør. Smagen er let cremet og viser en flot frugtkoncentration. Eftersmagen er lang med friske strejf af saltet mineralitet. Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.

Anmeldelser af Henri de Villamont

92/100 Wine Enthusiast  (årg. 2017)

4,1 stjerner Vivino  (alle årgange)

Vinen er skøn til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød, svampe og let nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C

Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay. Druerne høstes fra Henri de Villamonts sydvendte og muromkransede monopolmark, Clos des Guettes. Her er der tale om et af de fineste terroirs i Savigny-lès-Beaune. Vinen modner 10 ½ måneder på 228 liters burgundiske barriquefade, heraf 33% nye. Denne modning giver vinen ekstra smagsdybde og indbydende krydderi-noter

Om Henri de Villamont

Der er ikke nogen tvivl om, at Henri de Villamont er blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune. Det schweiziske vinfirma, Schenk, overtog i 1964 Henri de Villamont og har siden investeret stort i at føre stedet op i den burgundiske elite.

I 2006 etablerede man et nyt vineri og tog samtidig en beslutning om at skære drastisk i høstudbyttet. Kombineret med en flot, afstemt brug af nyt egetræ har disse ændringer været med til at cementere Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.