Vejl. pris 151,-

Leth Grüner Veltliner Terrassen (ØKO), Østrig 2024

Leth Grüner Veltliner Terrassen (ØKO), Østrig 2024

Allergener: Sulferdioxid / Sulfitter

Antal

Pris89,-kr.

Beskrivelse

Terrassen er den slags vin, der minder os om, hvorfor Grüner Veltliner er Østrigs nationaldrue. Ikke fordi den gør væsen af sig, men fordi den er præcis, hvor den skal være: frisk, tør, ukompliceret og charmerende – uden at være kedelig. Druerne kommer fra Leths klassiske terrasser i Wagram, hvor klima og jordbund arbejder hånd i hånd for at skabe en vin, der er ligetil og drikkevenlig fra første tår. Den spiller ikke førsteviolin i sortimentet – men den holder takten hele vejen.

Vinificering

Vinen er lavet på 100 % Grüner Veltliner, som håndhøstes fra Wagrams karakteristiske löss-jorde. Gæringen sker i temperaturstyrede ståltanke for at bevare druens frugt og friskhed, og efterfølgende får vinen et kort ophold på gærresterne (bærmen), der giver en smule mere tekstur og kant – uden at ændre på vinens ukomplicerede natur.

Aroma og smag

Duften er ren og appetitvækkende med grønne æbler, lime, urter og en anelse hvid peber – klassisk Grüner i et lyst og venligt register. I munden er vinen tør, slank og sprød med frisk syre, moderat alkohol og en rank, ren struktur. Eftersmagen er behalig præget af citrus og en subtil mineralitet, der gør den både frisk og madvenlig.

Serveringsforslag

"Terrassen" er alt i alt en dejlig vin til uformelle stunder og lette måltider. Servér den til hvide asparges med smørsauce, stegt fisk med persille og citron, salater med friske urter eller grøntsagstærter med feta eller gedeost. Nyd den ung og frisk – og allerhelst ved 7-10 °C.

Anmleldelse og point

93 point - WineWherEver, juni 2025

"I næsen er den en smule tilbageholdende, men lige så snart man får den i munden, vælter alle smagsindtrykene frem. Grønne æbler, stjernefrugt, champagnebrus og fennikel. Den har godt med mundfylde og en syre, der føles sprød og opløftende. Og så har den en smule fenoler og giver den et ekstra pift i afslutningen. Det her vil alle kunne lide."

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken indenfor åbningstiden på tlf: