Vejl. pris 129,95

Martin Codax Albariño Marieta, Spanien

Martin Codax Albariño Marieta, Spanien

Antal

Pris79,-kr.

Beskrivelse

 

 

Martin Codax Albariño Marieta 2022

Marieta er en uhyre populær hvidvin fra det nordvestlige Spanien, skabt på den lokale drue Albariño. Martin Codax er uden tvivl blandt de førende producenter regionen og han roses bl.a. af Master Sommelier, Geoff Kruth, for sine fremragende og meget friske hvidvine.

Marieta er en let perlende hvidvin med masser af blød frugtsmag og diskret sødme. Den er ikke før tør, ikke for sød, men rammer det perfekte punkt midt i mellem. Faktisk er Marieta den første halvtørre Albariño, som produceres i den nordspanske vinregion.

Prøv vinen som et spændende alternativ til Riesling.

Marieta lyser glasset op med en flot strågul farve og grønlige skær. Liflige dufte strømmer op af glasset i form af bagte æbler, saftige ferskner, melon og citrus kombineret med subtile antydninger af hvide blomster og et eksotisk strejf af litchi. I munden har vinen en fyldig, rund og vedvarende frugtsmag. En diskret sødme indtræffer i eftersmagen, der er lang og en anelse perlende. Den ultimative vin til en varm dag på terrassen! Drik nu, eller gem i 2-3 år fra høståret.

Anmeldelser af Martin Codax Albariño Marieta 2022

92/100 Mad & Monopolet

"Spansk hvidvin på Albarino? Yes sir! Det er altid så lækkert. Den populære spanske hvidvinsdrue skuffer stort set aldrig. Denne kommer fra Marieta, som ligger i det nordvestlige Spanien. I næsen har vinen klare noter af citrus og lime, hvilket står helt skarpt første gang, der duftes til den. Allerede i næsen fornemmes tørheden og den stringente syre, vinen har. Efter lidt tid i glasset kommer der noter af modne æbler, abrikos og ananas. I munden er den tør og har en god syre, som sammen med en let smag af modne frugter skaber en flot afbalanceret vin. Spansk når det er bedst til prisen." (vurderet ved kr. 99,95)

91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Kæmpe saftbombe. Fersken, blomstrende hyldebærbusk og en sprød mineralitet, der giver lidt kant til denne vin, som nemt kunne være tituleret “Dansk Sommer”. Meget nem at gå til, og lidt sværere at gå fra igen." (vurderet ved kr. 99,95)

4,5 Thumbs Up - Houlberg
"Hold da kaje for en blomsterrig duft … samtidig får du en hel skål med tropiske og eksotisk frugt. Der er både mango, ananas, abrikos, fersken og masser af dåsepærer, honningmelon og blomstereng. Det dufter så saftigt, at man omgående får lyst til at sætte tænderne i denne unge, smukke Marieta. Vinen smager også, som den dufter … saftig, eksotisk og erotisk med dåsepærer, fersken, æblemost og totalt saftigt. Der er nu klart mere dybde i vinen end sidst jeg smagte den i årgang 2014 og selvom det måske ikke er så kompleks, så byder den på utrættelig drikkeglæde, hvor balancen både vil glæde den glade og uvidende livsnyder samt den mere krævende vinnørd." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 109,95)

Vinen er perfekt som hyggevin og går samtidig godt til fisk og skaldyr, lette asiatiske serveringer samt milde oste. Servér ved 8-10°C

Martin Codax Marieta 2021 er fremstillet på 100% Albariño, fra Rias Baixas i det nordvestlige Spanien. Mosten gærer på ståltank ved 16-18°C, hvilket fremmer en frugtbetonet og autentisk gengivelse af Albariño-druen karakteristika. Vinen indeholder 12,5 gram restsukker pr. liter (halvtør).

Om Martin Codax

I Nordvestspanien ligger landets skjulte grønne perle, den smukke vinregion D.O. Rías Baixas. Netop her hører vinhuset Martin Codax til, som blev stiftet i 1986. Rías Baixas er kendt som landet med de tusind floder og som det ”Grønne Spanien” med de rullende bakker og frodige skove. Vineriet ligger i smukke Salnés Valley, som kun ligger en lille time væk fra selveste Santiago de Compostela-katedralen.
– Mon ikke englene synger, når de smager vinene fra Rías Baixas? Martin Codax, den kendte lokale trubadur som huset er opkaldt efter, sang i hvert fald om sin kærlighed til den Galiciske kyst og havet omkring.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: