Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2019

Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2019

Antal

Pris269,-kr.

Beskrivelse

Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2019

"94-97 point. Duften er afgrundsdyb. Vi snakker brøndgraverdyb ...”  - Houlberg
"96 point. Kan kvalitetsmæssigt være med på den helt store kling” – Flaskehalsen

 

Glem alt om Flor de Pingus… Bagús leverer kultvins-eliksir til under den halve pris!

 

De kostbare druer kommer fra stokke, der er hele 85 år gamle og dermed ekstremt lavtydende. Her er der klemt og presset hver en smagsintens dråbe ud af druerne.

 

Derfor kan Lopez Cristobal kun lave ca. 5.000 flasker af sin konge-vin, der giver baghjul til sine langt dyrere konkurrenter, herunder Flor de Pingus. Bagús høster i den nye årgang 2019 helt op til 97 point og et hav af topanmeldelser i både Danmark og Spanien.  

 

100 % Top-Tempranillo, der forædles på 100 % nye egetræsfade.

 

Forførende dyb kirsebærrød farve med violette nuancer. Den komplekse næse vidner om årgangens storhed med intense noter af moden, mørk frugt, blåbær og hindbæressens, der elegant sammenvæves med dybere noter af cigarkasse, ristede espressobønner, lakrids og kokos fra fadet. I munden er vinen ekstremt rig og fremviser en overdådig frugtkoncentration, der i eftersmagen får luft under vingerne af luksuriøse fadkrydderier og seriøse, polerede tanniner. Fantástico! Drik nu, eller gem i +10 år fra høståret.  

 

Anmeldelser af Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2019

94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up. Duften er afgrundsdyb. Vi snakker brøndgraverdyb ... og samtidig frodig, gavmild, overdådig og ødsel, virkelig fed, opulent med store og eksplosive fadnoter som vanilje, kanel, tobak, mælkechokolade, kaffe, sød lakrids, søde krydderier og ristede elementer. Frugten er mørk, intens, sød og koncentreret med blåbær, brombær, blommer samt sorte kirsebær. Jesus hvor er det cremet. Sådan smager vinen også ... cremet, blød, rund og virkelig som vinøs nervøs velour, der glider behagelig gennem ganen. Det er en stor, ret fyldig og bastant vin, som føles som en gammel velkendt sofa, bløde lommer i en fleecetrøje eller blød massage i munden. Der er mørk og fyldig frugt, solbær, brombær og modne sorte kirsebær, tør engelsk lakrids, bitter mørk chokolade, vanilje, kaffe og søde krydderier, men samlet går det hele op i en flot koncentreret enhed."
(vurderet ved en tilbudspris på kr. 389,95)

96/100 Guía de Vinos y Aceitas

96/100 Flaskehalsen
"96 Pts. Lopez Cristobal er en af de forrygende Ribera del Duero-producenter, der navnemæssigt står lidt i skyggen af de største navne, men som kvalitetsmæssigt kan være med på højeste klinge. Bagús-vinene er enkeltmarks-værker fra Manvirgo-marken, og her er altid tale om højpotent Ribera del Duero, der gerne vil have en god portion år mere i kælderen. Det er stor vin, det er lækkert, men det trænger lige til at samle sig, med mindre man er fan af meget koncentreret og storstrittende syre og spræl. Normalpris kr. 459,95 – Set til kr. 389,95"

96/100 Mad & Monopolet
"Hands down - vurderet ud fra tilbudsprisen til 269,95 er det her et vanvittigt godt tilbud. Den er lavet på 100 % Tempranillo og er fra Ribera del Duero. Det er en enkeltmarksvin fra øverste hylde og virkelig lækker. Hvis du er til de spanske konger (Vega Sicilia, Pingus, Clos Erasmus) og ikke vil betale flere tusinde kroner, så kan du faktisk få noget, der ligner dem til en brøkdel af prisen. I næsen har den brombær, blomme, vanilje, lakrids, tobak og et hint af røg, flæsk og tørret kød. I munden er den bombastisk, stor, fyldig med lækre tanniner og et godt syrebid, der sammen med den intense frugt skaber en fuldendt og utrolig vellavet vin."
(vurderet ved en tilbudspris på 389,95)

96/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Intentisiteten i denne vin er bare imponerende. Den har dybte, med en god mængde mørk fyldig frugt der er matchet af en næsten elektriske høj syre, der river i mundhulen. Måske lyder det ubehageligt, men det er i virkeligheden meget betagende. Eftersmagen udvikler sig over lang tid, og sætter en tyk streg under vinens høje kvalitet. Ribera del Duero og Lopez Cristobal når det er bedst."
(vurderet ved en tilbudspris på 389,95)

GOLD WINNER – Berliner Wein Trophy

4,1 stjerner Vivino  (774 ratings. 30/06/22)

Den flotte vin går særdeles godt til lam, grillet oksekød, kraftige tapas, vildt og modne oste. Nydes ved 15-17°C

Lopez Cristobal Bagús 2018 er fremstillet på 100% Tempranilllo. Druerne håndplukkes fra 85 år gamle stokke, der vokser i 850 meters højde på kalkholdige Pago de Manvirgo.

Temperaturstyret gæring ved 28°C for optimalt udtræk af farve, smag og tannin. Modnet 14 mdr. på 100% nye egetræsfade, heraf 50% franske og 50% amerikanske. Vinen færdigmodner hele 18 mdr. på flaske før frigivelse. Samlet produktion: ca. 5.000 flasker.

Om Lopez Cristobal

Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, købte til at begynde med vinstokke i Ribera del Duero. Til at starte med solgte han udelukkende sine druer til andre vinerier, men drømmen var hele tiden at kunne lave vin selv. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, så hun kunne bistå ham i forfølgelsen af drømmen.

Det førte i 1994 til grundlæggelsen af vineriet Lopez Cristobal, der er en sammentrækning af parrets efternavne. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Og snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere. Lopez Cristobal råder over 50 hektar vinmarker, fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro.

Fra hoveddruen Tempranillo, samt 5 hektarer med Merlot, Cabernet Sauvignon og Albillo, frembringer Lopez Cristobal en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine, der både er elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera-vin og placerer sig et sted midtimellem.

 

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: