Vejl. pris 124,95

Huber Grüner Veltliner Terrassen 2023 – Økologisk

Huber Grüner Veltliner Terrassen 2023 – Økologisk

Lagerstatus: Udsolgt

Antal

Pris69,-kr.

Beskrivelse

  Huber Grüner Veltliner Terrassen 2023 – Økologisk

Den ultimative terrassevin!

Her behøver du ikke tænke… du skal bare læne dig tilbage og nyde Hubers perlende friske, økoligske Grüner Veltliner.

Denne vin er tidligere kåret som et af verdens 57 bedste vinkøb af selveste Wine Enthusiast! I den nye årgang 2023 har den fået blåstemplet af DK’s førende vinanmelder, 2023, der anbefaler dig at købe kassevis!

Markus Huber leverer år efter år høj kvalitetsvin og er flere gange blevet kåret som ”Falstaff Winemaker of the Year”, senest i 2015.

Vinen er krystalklar i glasset med friske grønne nuancer. Næsen er en opvisning i velgørende Grüner Veltliner. Her får du den skønneste duft af hvide frugtblomster, grape, pære og lidt mango, der smukt suppleres af salt havbrise, friskkværnet hvid peber, aromatiske urter og en lille grøn sellerinote. I munden er vinen sprød og frisk med delikat frugt og perlende mineralske undertoner. Ufatteligt læskende Grüner Veltliner fra Huber! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.

Anmeldelser af Huber Grüner Veltliner Terrassen Organic 2023

91/100 Flaskehalsen

Mine yndlingsvine uge 3 2024 - René Langdahl
" Ja du læste rigtigt. Den er høstet for fem måneder siden! Markus Huber har skyndt sig gevaldigt. Økologisk dyrkede grüner veltliner-druer fra marker i og omkring den lille Traisenthal ude nordvest for Wien, plukket, givet kort helklasehvile med påbegyndt intracellulær gæring og så pres. Du får ikke mere friskt grüner-udtryk. Brager op fra glasset agurkesaft, stjernefrugt, frisk pære og ligefremhed. Vinder dig med det samme. Udstråler friskhed. Citrussyrebid, sprødmør stil, blid bitterhed, der netop gør det her langt mere interessant end det mest GV i kioskbaskerklassen. Saftpræget og positivt enkel. Kend din mester på basisvinen. Markus Huber laver gudedrik i den øvre ende af markedet, men her snakker vi storproduktion og det er på mange måder en større bedrift. Den skal du have klar i kassevis til sommer. 89,95 kr. v/ 6 fl.| supervin.dk"

GODT KØB - Din Vinguide
"Frisk meget ligefrem vin med masser af umiddelbar frugt i smagen. Imødekommende med en flot intensitet. Ikke så dyb men til prisen et godt glas. Supervin | 70 kr. Tilbudspris"

.....

Tidligere årgange:

94/100 Barego'mad   (årg. 2019)
"Der er Grüner Veltliner i glasset, og sikke et glas fra Markus Huber i Traisental i Østrig. Frisk med frisk på i et saltet mineralsk udtryk, der gør denne hvidvinsoplevelse til en udsøgt ren fornøjelse. Denne hvidvin oser af kvalitet og godt håndværk, og afspejler på smukkeste vis Traisentals kalkrige terroir i den mest rene karakterfulde fortolkning. Det er mundvandsdrivende Grüner til allersidste dråbe. Den åbner op med en smuk hvid blomstereng, som var det taget ud af en Astrid Lindgren-fortælling med fine delikate aromaer af pærer, grønne æbler, citron, donutfersken og lidt lime. Smagen er tør, rank og frisk med diskrete noter af grønne urter og hvid peber støttet af saftig saltkrydret syrerygrad ud i en ren let bitter afslutning med forlænget spilletid. Der er ganske enkelt Grüner Veltliner for alle pengene, og til en pris på godt firs kroner kan man kun sidde tilbage med et saligt smil på læben. Det er i den grad en lækker hvidvin, som jeg næsten ikke tænker kan blive mere frisk og veloplagt." - vurderingspris kr. 85,00

93/100 Mad & Monopolet   (årg. 2022)
"Huber laver topvin til små penge, og anmelderne inklusiv mig selv er helt vilde med hans vine. Denne er den skønne Grüner Veltliner, som smager fantastisk. Duft af rosenblade, grillet citron, melon, abrikos og et lille hint af friskkværnet peber. I munden er den elegant, sprød, rank og har den lækreste delikate frugtsødme - alt går bare op i en højere enhed. pr. stk. 124,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. pr. stk. 74,95"

93/100 WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2022)
"Knasende sprød Grüner, der næsten er for let at drikke. Perfekt balance, masser af frugtfylde og en vibrerende syre der prikker på tungen. Den har helt fine tanniner og en mineralitet, der skaber en ekstra dimension i denne Terrassebasker. Det her fungerer virkelig godt!"

92/100 Wine Enthusiast   (årg. 2019)
"TOP 100 2020: A subtle tone of yeast on the nose has a bright edge of lemon zest. The palate also combined savory, textured yeast with tingling, zesty lemon, resulting in a lovely combination of richness and tangy freshness. The body is slender, concentrated, dry and vivid."

92/100 Flaskehalsen ( årg. 2020)
"Mange østrigske vinhuse opnår deres bedste resultater med denne druesort, men hos Huber er niveauet højt hele vejen rundt. Så selvom Hubers Grüner Veltliner er vidunderlig, så står den en anelse i skyggen af den forrygende Riesling. Ikke desto mindre er dette blødt og blidt på en måde, hvor friskheden og syren er lidt mere afdæmpet, end man oplever det i mange andre Grüner Veltlinere."

91/100 James Suckling (årg. 2022)
"Green apples, kiwi fruit, lemon verbena and some nutmeg on the nose. Creamy and balanced with a caressing, ripe and flavorful palate. From organically grown grapes. "

90/100 Rolf Madsen, Vinexpressen (årg. 2022)
"Hubers Grüner Veltliner er en af de bedste, østrigske vine til prisen, jeg længe har smagt. Tropisk næse med masser af honningmelon, fersken, friskpresset pæresaft og et stenet strejf af granit. Dejlig cremet i smagen, der ornamenteres med et lille fenolisk bid og en blød syre i afslutningen. Spottet hos Supervin til ca. 90 kr. Høj Genkøbsfaktor."

90/100 Houlberg  ( årg. 2022)
"Som med 2021'eren er det først en dans mellem nogle blide noter af melon, pærer, fersken og nogle mer' karakteristiske Grüner Veltliner aromaer med jord, selleri samt en anelse grøn peberfrugt. Men vi er i alt-er-blidt-og-godt-land, for alt er er fint sammenhængende. Der er også en klar tørhed, mineraler og hvide asparges ... indbydende. I munden har vinen også en lille, venlig og tropisk slagside, hvorved smagen i starten bliver meget blid ... også blidere end 2021'eren og så kommer der alligevel lidt bid med salt, citroner og en syre, der så holder hovedet oppe og samlet set giver en frisk vin. 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 124,95 kr., men prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr."

90/100 Falstaff (årg. 2020)
"Medium yellow-green, silver reflections. Fine yellow tropical fruit with a floral background, nuances of fresh apple, fine notes of orange zest. Balanced, ripe pear fruit, pleasant, rather mild acid structure, already developed, a versatile food accompaniment."

90/100 Jyllands-Posten   (årg. 2019)
"Skøn saftig vin; stadig purung med ølgær og græsset parfume. Duft af gule æbler, sød grape, hvid peber. Smagen er liflig og saftig med dejlig frisk syre og god frugtkoncentration og indre harmoni. Dejlig vin til prisen 85,00."

10 anbefalinger af vin til maksimalt 75 kr – Politiken   (årg. 2021)
”Middelfyldig, frisk og ungdommelig vin med toner af hvide blomster, fersken og citrusfrugt. Syredrevet og læskende smag med o.k. tyngde og både frugt og mere stramt og jernagtigt udtryk. Derfor skal du prøve den: Fordi det er en klassisk, ikke så rapkæftet vin i en tilbagelænet, men dog præcis stil med elegance og druesortskarakter. Supervin.dk, 74,95 kr. v. 6 fl.”

Denne vin er helt eminent som hyggevin til en dejlig forårs- eller sommerdag. Vinens friskhed gør den også særledes velegnet til mad. Prøv den til salater, fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske retter, sprøde grøntsager og cremede oste. Servér den lettere afkølet ved 10-12°C.

Vinen er produceret på 100% Grüner Veltliner fra Traisental. Druerne udvælges nøje, så man kun får de bedst positionerede drueklaser. 6 timers skindkontakt før gæringen sørger for ekstra aromaudtræk. Mosten gærer ved 19°C og modes derefter i 3 måneder på ståltank.

Om producenten

”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge

Markus Huber overtog 5 hektar i 1999 og har i samarbejde med sin lillebror moderniseret og udvidet markarealet til det tidobbelte. Og kvaliteten er kun blevet bedre og bedre.

Markerne ligger på kalkholdige skråninger i Traisental og minder en del om Bourgogne. Man kan da også snildt drage parallellen mellem Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” til Grand Cru’erne i Bourgogne.

Det er svært at komme udenom Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men man må ikke snyde sig selv for at prøve vinserien, ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok bedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: